AB kunne ikke. Og OB ville tilsyneladende ikke. Angrebsspillet var næsten totalt afskaffet, da de to klubber delte point på Gladsaxe Stadion i en rædsel af en Superligakamp. AB skal forsøge at klare sig væk fra nedrykningszonen. Og OB spillede, som om de lå lige så sløjt placeret. Den fik med seler og livrem og kortbælte, og hvad der ellers skal til for at overleve. AB kan bryste sig af, at det er slut med at lade modstanderne score. Gang på gang kan målmand Jan Hoffmann forlade banen uden at være passeret. Til gengæld gør angriberne ikke meget for at genere modstandernes målmænd. »Det er bestemt ikke et mål i sig selv at spille 0-0. Vi vil altid gå på banen med den ide, at vi skal score. Jeg vil ikke bebrejde OB, at de stillede sig så kompakt i forsvaret. Vi havde jo trods alt et par enorme chancer. Jeg kan da lige her og nu mindes, at både Christian Lundberg og Jan Michaelsen havde nogle store chancer. Men af og til skal man altså have mange chancer for at få scoret«, sagde AB-træner Ove Christensen. Hans store frygt var, at OB trods en minimal deltagelse i spillet alligevel skulle få scoret. Og det kunne nemt være gået galt for AB. Midt i 1. halvleg løb OB-forsvareren Jann Jensen direkte ind i en bold med pandebrasken. En afslutning, der burde være endt i ABs mål. Men Jann Jensen headede over. Angriber i knibe I resten af kampen stod OB til Nobels Fredspris. Arme Jonas D. Schmidt lå alene i front og var kommet i menneskehænder hos ABerne Steven Lustü og Martin Albrechtsen, der begge var hurtigere og fysisk stærkere. Ove Christensen savnede, at både Rasmus Daugaard og Jesper Sørensen gik mere med i spillet på kanterne. Det kom, efterhånden som kampen skred frem, men det førte ikke til ret meget. For OBs forsvar skal dog have den ros, at der blev lukket af. Det var minimalt, hvad den bageste kæde tillod. ABs Christian Lundberg burde trods alt have scoret på et indlæg, som han bare fik banket lige i hænderne på Karim Zaza i OBs mål, og Jan Michaelsen burde have forsøgt at placere bolden i stedet for at tordne løs, da han endelig slap fri lidt ude i den ene side. ABs direktør, Per Frimann, taler om at bringe tilskuergennemsnittet op fra ca. 3.300 til 6.000. I går var der kun 2.243 på Gladsaxe Stadion, og de fik bestemt ikke skærpet interessen for at komme igen allerede på onsdag, når AB spiller pokalkamp. At se et hold spille så meget på kryds og tværs, at modstanderne nærmest kan lunte tilbage for at forsvare sig - det dur ikke. Når spillet skal vendes, skal det gå stærkt. ABs Martin Albrechtsen er bl.a. i søgelyset hos den tyske Bundesligaklub Borussia Dortmund, og det kan konstateres, at unge Albrechtsen igen gjorde det godt. Hurtig og boldsikker styrede han den smule, der skulle styres nede bagved. »Lige i øjeblikket ser det ud, som om vi meget hurtigt kan få både Alex Nielsen, Michael Johansen og Peter Knudsen med«, siger Ove Christensen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























