Politiken mandag: Træningsvilkårene for de 16-19-årige ynglingespillere i dansk topfodbold er så dårlige, at flere klubber nu overvejer at skride ind med modeller, der kan give de unge spillere mere tid med fodbolden og mindre tid med skolen. Det siger talenttrænere i de største danske superligaklubber, der er utilfredse med de eksisterende ordninger, hvor spillerne eksempelvis kan kombinere fodbolden med Team Danmarks ungdomsuddannelser. I løbet af to-fem år »Jeg er sikker på, at der kommer flere fuldtidsprofessionelle ynglingehold i Danmark inden for to til fem år«, siger integreret talentudviklingstræner i AaB, Poul-Erik Andreasen. Han arbejder i øjeblikket tæt sammen med klubbens sportschef Lynge Jacobsen og flere bestyrelsesmedlemmer på at finde ud af, hvordan klubben kan sætte sig på mere af ynglingespillernes tid for at få dem op på et træningsniveau, der kan udvikle dem til at spille i Superligaen. Ansvar for uddannelse »Set kynisk på det så ville vi selvfølgelig helst have dem på fuld tid, men vi har også et ansvar for, at de unge mennesker får en uddannelse. Men der findes en masse mellemmodeller, hvor vi siger, at vi vil have dem på noget, der ligner fuld tid. Det kan være, vi giver dem ét fag eller spreder 1.g ud over et stykke tid. De overvejelser er vi ikke færdige med at gøre os«, siger Poul-Erik Andreasen, som mener, at der er alt for langt mellem de talenter, der kan gå direkte fra ynglingeholdene og ind i de danske superligatrupper i dag. »For ti år siden trænede det bedste hold i AaB fire gange om ugen, og ynglingene trænede tre gange om ugen. Så når vi flyttede seniorspillere op, så var det let nok for dem at tilpasse sig niveauet. I de ti år der er gået, er næsten alle klubber blevet fuldtidsprofessionelle. Vores ynglinge træner stadig fire gange om ugen, mens superligatruppen træner ni eller ti gange. Nu har de ikke en chance for at klare sig som 18-årige. Hvornår har vi sidst set en 18-årig gå ind på et superligahold«, siger Poul-Erik Andreasen. Inspireret af udlandet I overvejelserne om fremtiden har han blandt andet ladet sig inspirere af engelske og franske klubber, hvor spillerne går på deciderede fodboldcollege, der er indrettet efter fodboldens præmisser. Poul-Erik Andreasen vurderer, at det kun er AaB, Brøndby og FCK. der har økonomi og mandskab til at satse på fuldtidsprofessionelle ynglinge i øjeblikket. Ungdomsuddannelser tilrettelagt forkert I Brøndby er talentchef Kim Vilfort ligeledes godt træt af, at Team Danmarks ungdomsuddannelser er tilrettelagt på en måde, så de ikke tilgodeser spillernes træningsbehov i tilstrækkelig grad. »Uddannelsen giver ikke specielt bedre forhold til træning. Den skyder uddannelsen et år. Og når superligatruppen træner fra 10 til 12, så har spilleren typisk timer fra 8 til 11. Skemaerne bliver lagt ud fra skolen og ikke ud fra spillernes træning. Vi kunne eksempelvis godt tænke os, at de havde fri hver tirsdag«, siger Kim Vilfort. Af hensyn til splillernes uddannelse er han ikke parat til at indføre fuldtidsprofessionelle tilstande for et helt hold, men han arbejder på, at der bliver oprettet en form for fodboldskole, hvor der kun er fodboldspillere i klasserne, som man kender det fra blandt andet Norge. U-18-spiller på fuldtid Brøndby har imidlertid allerede ansat enkelte ynglingespillere på fuldtid. For eksempel blev den danske U 18-landsholdsspiller Fatih Kirik i sidste måned ansat på en fuldtidskontrakt i fire år. »Han var ikke minded til at gå i skole, og så synes jeg, det er helt fint, at han prøver sin chance«, siger Kim Vilfort.