Politiken fredag: Også andendagen af Niedersachsen Rundfahrt befæstede indtrykket af, at den franske stjerne Laurent Jalabert er stærkt på vej til at indfri ikke alene de forventninger, som arbejdsgiveren CSC World Online har til ham, men også til at standse den gevaldige personlige rutsjetur på verdensranglisten, hans forsømte forår har medført. Dyrt stigestyrt For de statistiske kendsgerninger fortæller, at Jalabert på grund af sit styrt fra stigen i hjemmet har sat ikke færre end 1.002 af de 1.494 point, han indledte sæsonen med, over styr. Så overbevisende var han kørende i de indledende måneder af 2000-sæsonen, at det lagde grunden til hans årsfacit som nr. 8 i det globale hierarki. Lige nu er han nede som nr. 87 - til gengæld kan det i den nærmeste måned kun gå opad, for de sidste af de 1.002 point, han har været ude af stand til at forsvare, scorede han med tiendepladsen i Liège-Bastogne-Liège. Holder han sig mellem de 10 første i det samlede klassement i Niedersachsen, er årets første point i hus, og den 175,8 km lange 2. etape fra Wolfsburg til Osterode styrkede optimismen i den retning. Gode danske placeringer Mapeis spanske nyerhvervelse Pedro Horillo - tidligere Vitalicio - kom alene i mål ni sek. foran en gruppe på en snes ryttere, hvor CSC World Online var repræsenteret af Laurent Jalabert, Michael Sandstød, Michael Steen Nielsen og Arvis Piziks. Det betød, at Sandstød og Jalabert bevarede deres placeringer i klassementet som nr. 3 og 8. Men de rykkede tættere på førertrøjen, der nu indehaves af Rabobanks Grischa Niermann, mens det danske mandskabs to trumfer kun har henholdsvis 9 og 23 sek. op til førstepladsen. Teak Fakta i fremgang Team fakta fortsatte i går sin stribe af positive resultater, da Allan Johansen markerede sig for første gang i denne sæson i det franske Grand Prix Denain, som vandtes af den estiske sprinter Jaan Kirsipuu (AG2). »Tre ryttere kæmpede om sejren, men Allan befandt sig i den følgende 12-mands gruppe og kørte sig i dennes spurt til en sjetteplads, så han blev nr. 9 i løbet«, siger sportsdirektør Kim Andersen, der havde sin belgier Manu L'Hoir inde på en 16.-plads. I Portugal fuldførte Claus Michael Møller Grand Prix Mitsubishi som nr. 50, hvilket må siges at være tilfredsstillende, i betragtning af at det var hans første start i år. Han havde bl.a. været med til at blive nr. 2 i holdløbet, hvilket indebar, at hans Milaneza-mandskab fik fire mand i top 10-slutstillingen med Angel Edo, der vandt sidste etape, som bedst på andenpladsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























