Politiken søndag: Den 23-årige Anne Thorius fra Hørsholm bliver den første danske spiller, der skal optræde i den amerikanske prof-liga, WNBA. Hun er netop blevet hyret af Orlando Miracles i Florida til verdens bedste basketballturnering for kvinder, som afvikles fra slutningen af maj til midt i september. Hæder til Thorius Anne Thorius, der har spillet 45 landskampe og kommer fra Hørsholm, har de fire seneste år været en dominerende spiller for University of Michigan i collegeturneringen. Hun er netop blev hyldet og kåret som sit holds mest værdifulde spiller i den forløbne sæson. I de seneste uger har Anne Thorius sammen med 100 andre spillere været til udtagelsesstævne, hvor trænerne for WBNA-holdene har haft mulighed for at se på og udvælge de spillere, de vil kontraktansætte. 60 spillere blev udvalgt til de 16 hold i WNBA, hvor minimumslønnen er rundt regnet 300.000 kroner, og så er der store bonuspenge at indkassere i løbet af de fire måneder. I sidste sæson var tilskuergennemsnittet i WNBA omkring 13.000. Gode chancer for europæisk kontrakt »Annes værdi som spiller vil stige, når hun har været med i WNBA, og hun vil uden tvivl have store chancer for at få en rigtig god prof-kontrakt i en europæisk klub til efteråret«, siger træneren for kvindelandsholdet, Morten Thomsen. Anne Thorius, en teknisk dygtig og fysisk stærk guardspiller på 1,80 meter, starter træningen og sæsonforberedelser med Orlando Miracles 30. april. Før hende var landsholdsstjernen Tine Freil - der nu spiller i den svenske topklub Malbas i Malmø, som er i finalen om mesterskabet - den første dansker, der var tæt på at komme med i WNBA. For et par år siden spillede Tine Freil et par træningskampe for det californiske hold Sacramento.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
De to unge mænd har hver et stort problem, der kan koste dem livet – deres efternavn
-
28-årig muslim: Jeg holder af Danmark. Men lige nu er det ikke et sted, min hustru og jeg vil sætte et barn i verden
-
Amerikanske medier melder, at CIA-chefen fløj ind med en advarsel til Kreml
-
Hvad er det egentlig, der gøre frie demokratier som Danmark attraktive for muslimske tilflyttere?
-
Jeg fulgte ham helt til en bjergtop i Japan
-
Ida Auken vil lukke sagen, men hendes partifælle siger nej
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce