Allan Nielsen fik søndag en yderst dårlig generalprøve - forud for sit comeback på det danske fodboldlandshold onsdag mod Slovenien. I den engelske 1. division tabte danske Nielsen og Watford nemlig til Preston med 2-3. Opgøret var ellers yderst vigtigt for Watford, der jager den sjetteplads, som giver ret til oprykningskampe til Premier League. Netop den sjetteplads indtog søndagens modstander Preston forud for kampen. Men Watford kunne med en sejr indsnævre forspringet til et enkelt point i Prestons favør. Det gik imidlertid ikke - og i stedet øgede Preston ned til Watford, så Preston nu har syv point at tære af i slutstriden i den næstbedste engelske fodboldrække. Preston avancerede med sejren til femtepladsen i rækken med 72 point, mens man overlod sjettepladsen til Birmingham, der har samme pointsum. Watford er på tiendepladsen med 65 point. Kamp om andenpladsen I toppen af rækken fik Bolton allerede lørdag med en 1-0-sejr over Norwich hentet to af de tre point, som Blackburn var foran danskerklubben inden weekendens kampe, idet Blackburn-tropperne kun fik 0-0 i kampen mod Wolverhampton. Dermed er fighten om den oprykningsgivende andenplads yderligere intensiveret. Blackburn har på andenpladsen 81 point for 42 kampe, mens Bolton er lige i hælene med 80 point for en kamp mere. Fulham har sikret sig førstepladsen, selv om det i weekenden kun blev til 1-1 mod Portsmouth. Nielsen-mål På Selhurst Park bragte David Nielsen Wimbledon på sejrskurs med sin anden scoring for sin nye klub, da han i kampens 48. minut bragte The Crazy Gang foran 1-0 mod Nottingham. Senere kom hjemmeholdet foran 2-0, inden Nottingham fik reduceret til slutresultatet 2-1. Med sejren er Wimbledon tilbage i kampen om en af de fire pladser, som udløser kvalifikationskampe til Premier League. London-klubben har på niendepladsen 65 point og er med fire kampe tilbage syv point fra den kvalifikationsgivende sjetteplads.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce