Politiken mandag: Da OL i Sydney i oktober sidste år blev officielt lukket, skete det med ordene om, at legene havde været de bedste nogensinde, men alligevel var ikke uden frygt for fremtiden, at favoritten til at afløse Juan Antonio Samaranch som præsident for den internationale olympiske komite (IOC) overværede de 16 dage i Australien. Ifølge belgieren Jacques Rogge har omfanget af OL nemlig nået et punkt, hvor verdens største idrætsbegivenhed er ved at blive mast under sin egen vægt. Vil skære ned Så hvis Europas topkandidat til IOC-valget den 16. juli i Moskva ender på den magtfulde organisations trone, er der ingen tvivl om, at fremtidens OL bliver væsentligt indskrænket. »De olympiske lege befinder sig ved en skillevej. Legene i Sydney var de bedste nogensinde, men vi er nødt til at være forsigtige med vokseværket. Australien kunne klare arrangementet, fordi det er et rigt og velfungerende land med stor sportsglæde, men hvis OL skal overleve på langt sigt, er vi nødt til at skære ned på omfanget«, siger Jacques Rogge. Han peger specielt på det stadigt stigende antal af akkrediterede sponsor-, organisations- og mediefolk, samt 'vanvittige' byggerier af gigantstadioner som områder, hvor IOC må skære ind til benet. Især hvis nationer i Afrika og Latinamerika i fremtiden skal have muligheden for at arrangere legene. Slut med nye idrætsgrene Står det til Rogge, er det også slut med nye idrætsgrene på det olympiske program. Grænsen for, hvad begivenheden kan klare, er nået. »Ved legene i Los Angeles i 1984 var der 80.000 akkrediterede. Otte år senere i Barcelona var der 125.000, mens der i Sydney var 195.000 personer, som rendte rundt med en akkreditering om halsen. Hver enkelt af dem behøver transport og indkvartering, hvilket bliver en umulig opgave, og derfor må antallet ned igen«. »Samtidig er vi nødt til at være mere forsigtige med kravene om at bygge de store stadioner og haller til OL. Det er nemt nok at fylde et olympisk stadion med 125.000 mennesker i de 16 dage, konkurrencerne varer, men det er dræbende for legene, hvis arrangørerne bagefter ender med store regninger og enorme, hvide spøgelsesbyggerier«, siger belgieren. Valgkamp forbudt Kandidaterne til præsidentposten i IOC må i princippet ikke føre valgkamp, men Jacques Rogge benyttede alligevel en international konference i London til at fremhæve hjørnestenene i det valgoplæg, der skal overbevise IOCs 128 medlemmer om, at han er at foretrække fremfor de to nærmeste konkurrenter til præsidentposten, canadieren Dick Pound og sydkoreaneren Kim Un-Yong. Specielt frygter Jacques Rogge, at den 'overkill-effekt' i form af overeksponering og kommercialisering, som andre idrætsgrene har problemer med, også skal ramme de olympiske lege, og han vil derfor satse meget på at give legene et rent og simpelt image.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Oscarvinder fra danskproduceret dokumentar mister sin statuette
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























