Løbsdirektør Jean-Marie Leblanc sagde det ikke direkte, men beskeden var klar. Det belgiske cykelhold Lotto har med sine imponerende resultater i foråret gjort sig fortjent til et af de fire eftertragtede wildcards til årets Tour de France. Dermed er der kun tre pladser tilbage at kæmpe om for direktør Bjarne Riis og hans danske CSC/World Online-mandskab. Trods et problemrigt forår for det danske cykelhold med manglende resultater og Laurent Jalaberts skade fastholder Jean-Marie Leblanc dog stadig, at CSC/World Online er med i opløbet på lige fod med de andre bejlere. »Man skal ikke dømme det danske hold for deres præstation i dag, fordi deres leder, Jalabert, har været skadet. Derfor har jeg et inkomplet indtryk af det danske hold, så vi må vente nogle uger for at se, om det danske hold fungerer godt«, sagde Jean-Marie Leblanc onsdag i Huy. Det eneste hold, Leblanc ville bekræfte havde udmærket sig, er belgiske Lotto. »For de andre er det comme si, comme ca«, sagde han. Løbsdirektøren understregede, at meget spiller ind, når wildcardene skal uddeles. En ting er resultater, noget andet er holdets motivation, sammensætningen af ryttere osv. Men en Laurent Jalabert eller en for eksempel Alec Zülle (Team Coast) er ingen garanti for at blive udtaget. »De store navne er da et parameter, men ikke altafgørende. Og for for eksempel Zülle og Jalaberts vedkommende er de på vej til at ende en stor karriere. En rytter eller et holds nationalitet er absolut et andet parameter - og Jalabert er øjeblikkets mest populære franske rytter. Men husk på, at Tour de France ikke er Laurents foretrukne løb«, sagde Jean-Marie Leblanc. Og sådan fortsætte han. På den ene side og på den anden side. »I må vente lidt endnu«, sagde han til sidst med et lumsk pokerfjæs. CSC/World Online får først at vide, om de er købt eller solgt den 2. maj, når løbsdirektøren lægger kortene på bordet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Valget har givet en lang række 'for første gang'. Her er et udvalg
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce