Holstebro fra 2. division pressede AB i kvartfinalen i fodboldens pokalturnering torsdag aften. Akademikerne måtte tage en halv times overarbejde, før sejren på 2-1 og dermed billetten til semifinalen kom i hus på Holstebro Stadion. Dermed kan AB på trods af en bundplacering i Superligaen stadig drømme om at spille Europa Cup fodbold næste år. Holstebro ligger til daglig i bunden af den tredjebedste række, men det lod hjemmeholdet sig ikke mærke med, og det gik respektløst til opgaven. AB kunne ellers gå ind til opgøret i det vestjyske med størst selvtillid. Akademikerne er ubesejrede i de seneste fire Superligakampe, og senest vandt de 4-0 over Lyngby i Gladsaxe, mens Holstebro ikke havde vundet de sidste fire kampe i træk i 2. division. Men ud fra en koncentreret defensiv spillede vestjyderne godt med. AB lagde dog pres på og var meget i boldbesiddelse, mens hjemmeholdet levede på sporadiske kontraer og benhård fight. AB kom til de bedste chancer ved sine to angribere, Christian Lundberg og kenyaneren Ali Akida, der scorede to mål i mandagens kamp mod Lyngby. Holstebro havde dog efter en lille halv time en god chance for at bringe sig foran. Men AB-målmanden Jan Hoffmann, der lagde op til chancen, da han boksede for kort væk, gjorde skaden god igen med en flot redning af Peter Jørgensens flade skud. I anden halvleg var billedet det samme. Stille og roligt begyndte AB»s spillemæssige overtag at slide på hjemmeholdets spillere, og den pågående Abdul Sule, som afløste Ali Akida, fulgte i to omgange en Christian Lundberg afslutning op og bragte sjællænderne foran. Men bedst som man troede, kampen var afgjort, headede indskiftede Jacob Strand en hovedstødsaflevering fra Yavuz Akbina i nettet til udligning. Det bragte kampen i forlænget spilletid, hvor Holstebro lignede et hold, der var tilfreds med at holde uafgjort og fremtvinge en afgørelse på straffespark. AB havde stadig svært ved at komme igennem til chancer, men i en kontra viste en ellers svagt spillende Jan Michaelsen sin klasse. Han stak bolden til Rasmus Green, der med sin afslutning i det ene målhjørne var den tredje indskifter, som scorede i kampen. Så kørte AB rutineret kampen hjem fra spids og vandt en tiltrængt sejr i det vestjyske.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Vi klager! Ja, men det gjorde vi også i gamle dage
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce