Politiken fredag: Målmanden Peter Skov-Jensen blev pokalhelten på Østerbro Stadion, da FC Midtjyllands Superliga-mandskab med enormt besvær kvartfinalebesejrede B 93 fra 1. division i kvartfinalen i pokalturneringen i fodbold. Peter Skov-Jensen scorede fra 11 meterpletten som sidste mand og klarede to af B 93s forsøg i straffesparks-konkurrencen, som jyderne vandt 4-3, efter at ordinær og ekstra spilletid var endt 2-2 i en spændende og underholdende dyst. I den forlængede spilletid udnyttede Mogens Laursen en foræring fra B 93- forsvaret, da han scorede til 2-1, men Mirko Selak fik helt fortjent udlignet og dermed lagt op til straffesparksafgørelsen. Selv om gæsternes Frank Kristensen headede på ydersiden af den ene stolpe i de sidste sekunder og dermed var centimeter fra at sikre FC Midtjylland en 2-1-sejr, var det B 93, der var klart bedst i den ordinære kamp. Københavnerne spillede især stærkt i de første 45 minutter, som de dominerede totalt mod et modløst, uinspireret FCM-mandskab, der ikke virkede rigtigt sat op. B 93erne havde fuldstændig styr på forsvarsspillet, kombinerede nydeligt fremad banen og skabte mange store chancer. Men effektiviteten og præcisionen i afslutningerne var ikke god nok, og Peter Skov-Jensen var gæsternes bedste spiller. Midtstopperne Per Krøldrup og Thomas Høy dækkede klogt og resolut op, Morten Karlsen var en meget flittig igangsætter på midtbanen, og David Rasmussen viste gode tekniske detaljer. Newroz Dogan bragte B 93 foran på Flemming Frandsens fine pasning som afslutning på et herligt angreb, der splittede FCM-forsvaret. I anden halvleg fik jyderne mere fart på spillet og trykkede i perioder hjemmeholdet bagud. B 93 producerede imidlertid fortsat gode chancer. Målscorer Dogan ramte stolpen, efter at Frank Kristensen havde udlignet til 1-1 for FC Midtjylland, da målmand Nicolas Nielsen var på en lille skovtur. Holstebro-AB Der var også spænding og god pokalstemning i Holstebro, hvor Superliga-gæsterne fra AB ikke imponerede de jyske tilskuere. Hjemmeholdet fra 2. division arbejdede hårdt, og ABerne kunne ikke få spillet til at glide. Før pausen var Jakob Strand tættest ved at bringe Holstebro foran, og jyderne havde længe et lille overtag. Morten Kirk udmærkede sig på midtbanen over for de langt mere kendte ABere, som havde svært ved at komme igennem til åbne chancer. Indskiftede Abdul Sule bragte AB på 1-0, og Jakob Strand udlignede med et flot, flyvende hovedstød og sørgede for, at de to hold skulle ud i forlænget spilletid. Også i de to gange 15 minutter havde Holstebro-fighterne stor ære af kampen, men en misforståelse i forsvaret betød, at Rasmus Green kunne slippe fri og lave 2-1-sejrsmål og bringe AB i semifinalen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Ud af 925.599 stemmer adskiller blot 43 nu de to kandidater
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.