Tredje kamp i træk uden nederlag har styrket moralen i AGF. Men det har været svært for træner John Stampe at overbevise sine spillere om, at AGF ikke bare er et sparke-væk-hold. Selvom Tommy Nielsens frække klumpspils-hælmål til udligningen 2-2 blot otte minutter før tid fjernede Silkeborg fra en aleneposition i toppen af Superligaen, så var Silkeborgs veteranmålmand Peter Kjær den første til at erkende, at en sejr til hjemmeholdet ikke havde været passende. »Det er nok mere tidspunktet end selve målet, der lige nu ærgrer mig, for så sent i kampen burde vi have styret sejren hjem. Men ser vi på chancerne, så var det helt retfærdigt med uafgjort - ja, jeg må endda konstatere, at gør vi fordelingen af åbne, store scoringsmuligheder op, så havde AGF de fleste«, lød det fra Peter Kjær. På gangen udenfor omklædningsrummet var der ingen ærgrelse at spore i AGF-træneren John Stampes stemme. Forståeligt nok, for det var hans hold, der fik vendt nederlaget - og som for tredje gang i træk kunne gå fra banen med point. En noget uvant situation for det århusianske mandskab, der tog hul på forårssæsonen som et respiratorhold, sportsligt og økonomisk. »I de seneste tre sæsoner har AGF været bundhold, og det mærker i høj grad spillerne. Det har derfor været vanskeligt for mig at få dem til at forstå, at de er bedre end deres rygte - at de faktisk godt kan spille. Og det har jeg brugt al træningsarbejdet på at ændre. Vi har spillet, spillet og spillet, hele tiden arbejdet med bold. Før har parolen været, at bolden skulle losses væk fra alle positioner, men nu gør vi det anderledes, og jeg synes, at jeg kan se fremgang fra dag til dag«, sagde John Stampe - som roste alle sine spillere for deres indsats, men som dog alligevel fandt anledning til at trække angriberen Bo Nielsens præstation lidt tættere på blomsterne. »Det var forbilledligt, som Bo Nielsen arbejdede, det har jeg i hvert fald ikke set før. Han var med i alt det farlige i vores angrebsspil«. Ja, Bo Nielsen, der tidligere både har fået tildelt og også taget rollen som problembarn i AGF, var særdeles fremtrædende i den meget underholdende og medrivende kamp, som bød på et væld af afslutninger og dramatiske situationer foran begge mål. Udover at udligne til 1-1 i kampens tiende minut - Henrik Pedersen havde bragt hjemmeholdet foran efter syv minutters spil - havde Bo Nielsen et hovedstød på den ene opstander og et annulleret mål for offside. Desuden havde han et skarpt blik for holdkammeraterne i angrebs-kombinationerne, bl.a. spillede han Mads Jørgensen helt fri ti minutter efter pausen, men Jørgensen-fødderne ekspederede bolden over Silkeborg-målet. Stillingen var 1-1 ved pausen, men Silkeborg bragte sig på sejrskurs i det 56. minut med Bora Zivkovics smukke hovedstødsmål på Thomas Poulsens hjørnespark. Det tog dog ikke modet fra AGF, som blev ved med at trykke sig igennem til afslutninger - hvilket ikke mindst blev muliggjort gennem århusianernes bedre evne til at omstille sig fra forsvar til angreb. Og faktisk var det AGFs fortjeneste, at det ikke var til at se, at de to hold var udsendinge fra hver sin ende af tabellen. Silkeborg, der fik Henrik Pedersen tilbage på scoringstavlen, spillede tempofyldt med markante præstationer af Thomas Poulsen og Brian Pedersen i venstresiden - men holdet præsenterede ikke en mesterskabsprofil. Dertil var forsvaret for let at bringe ud af balance. »Vi skaber mange chancer, men desværre er prisen, at vi også åbner for mange muligheder til modstanderen«, sagde Peter Kjær - som måtte have en kraftig forbinding om hovedet for at stoppe en blødning i hårbunden efter et hændeligt sammenstød med Bo Nielsen ved AGFs første scoring. Peter Kjær var en anelse groggy, men han valgte at blive på banen, idet Silkeborgs vante reservemålmand Henrik Ipsen tidligere på dagen var blevet spærret med et rødt kort i en Danmarksseriekamp. Som afløser havde man derfor den mere uerfarne Jimmy Rosberg.