0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mestre reddet på stregen

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Brøndby var foran med to mål og spillede mod ti mand i den sidste halve time, men satte igen point til på hjemmebane.

Herfølge-træner John 'Faxe' Jensen og hans mænd følte sig som vindere, da sidste dommerfløjt lød på Brøndby Stadion. Brøndby-spillerne lignede en flok tabere, da de med bøjede hoveder traskede ud af grønsværen efter 2-2-opgøret i Superligaen i fodbold, hvor gæsterne fik styrket selvtilliden og moralen, og hjemmeholdet nok bevarede førstepladsen, men bestemt ikke lignede et kommende mesterhold.

I Herfølges omklædningsrum var tilfredsheden stor, og spillerne var, forståeligt nok, stolte af, at de med en mandfolkeindsats havde vendt et tilsyneladende oplagt nederlag til et resultat, som John 'Faxe' Jensen kaldte en sejr.

Det var en stærk holdpræstation at komme igen efter at have været nede 0-2 og spille den sidste halve times tid med kun ti mand, fordi venstreforsvareren Dan Lübbers korrekt blev vist ud, da han indkasserede advarsel nummer to. »Det blev afgørende, at vi fik reduceret lige før pausen. Hvis vi skulle have startet anden halvleg med 0-2, havde vi næppe fået point med hjem«, sagde Peter Frank, der på ny spillede med fint overblik, god opdækning og fornuft i midterforsvaret, hvor han samarbejdede vældig godt med Torben Christiansen. »Jeg synes, at vi hele kampen havde styr på forsvarsspillet. Brøndby pressede en del, men vi lukkede effektivt af, og de skabte jo ikke de helt åbne chancer«.

Peter Frank og Torben Christiansen samarbejdede også om 2-2-målet, som sidstnævnte sparkede flot ind, da han tog Peter Franks frisparksbold ned og udnyttede, at hjemmeholdets opdækning var for slap. »Det er pinligt, at vi ikke vinder den kamp sikkert. Det er uacceptabelt og amatøragtigt, at vi lader Herfølge komme ind i kampen igen, efter at vi har bragt os foran 2-0. Der burde aldrig have været tvivl om resultatet«, fnyste Brøndby-topscoreren Peter Graulund.
»Det var nærmest, som om vi blev bange for at vinde, og vi spillede for langsomt i anden halvleg«. Herfølge-spillernes indstilling var, som John 'Faxe' Jensen fremhævede det, perfekt, mens Brøndby-folkene i perioder ikke virkede tændte og aggressive nok. Der manglede ikke kun fart og præcision i fremspillet.

Der var for få overraskelser, for få ideer og fantasi i kombinationerne, og det kneb med at komme rundt på kanterne og få skabt farlige indlæg. Men det hører jo naturligvis med i billedet, at Herfølges defensive organisation var i orden, og alle mand løb og kæmpede for hinanden. Kenneth Kastrup og Dan Lübbers lukkede godt af ude på kanterne, og midtbanefolkene hjalp godt med bagude. John 'Faxe' Jensen spillede med omtanke og gode afleveringer i en times tid, indtil han udgik, træt og med en lille forstrækning i det ene baglår, og Thomas Høyer var også effektiv og opmærksom i sit spil.

Straffesparket
Jakup Mikkelsen havde mere at lave end kollega Mogens Krogh, og den færøske landsholdsmålmand brillerede med sikre indgreb og redninger af Brøndby-langskud. Men han begik et unødvendigt straffespark mod Peter Graulund, godt spillet i dybden af Magnus Svensson. Jakup Mikkelsen klarede Kim Daugaards skud fra pletten, men returen bankede Daugaard ind til 1-0.

Peter Graulund øgede med et resolut skud til 2-0 efter et hovedstødsoplæg fra Dan Anton Johansen. Sidstnævnte udmærkede sig ved at gå flittigt med frem og deltage i kombinationer i højresiden, hvor Søren Krogh ikke fik så meget ud af sine anstrengelser. Kim Daugaard lavede pæne ting på midtbanen, men dynamik og gennembrudskraft var altså en mangelvare hos hjemmeholdet. Og forsvarsspillet var også ukoncentreret, da Denni Conteh spillede bande med Jens Madsen og trak sig fri til det skud, som førte til 1-2-scoringen til sidst i første halvleg.

»Nu har vi fået seks point i fire kampe uden nederlag. Vi er gode nok til at blive i Superligaen«, sagde Torben Christiansen. Brøndby har fået maksimumpoint (seks i to kampe) på udebane her i foråret, men hjemmebanestatistikken hedder: Bare fire point i fire kampe. Det er for dårligt af et hold, der har ambitioner om at vinde DM-guld.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere