De godt 5.600 tilskuere kunne ærgre sig over, at de skærtorsdag tog til bundslag på Århus Stadion i stedet for at spise påskefrokost hjemme i den varme stue. De to bundhold i Superligaen i fodbold, AGF og AB, delte nemlig pointene i en kedelig nulløsning, der hverken bød på flot fodboldspil eller den intensitet, man kunne forvente af et vigtigt bundopgør. Det er århusianerne, der kan bruge det ene point til mest, da de dermed holder afstanden til nedrykningstregen på fem point. AB ligger derimod stadig lige med Herfølge i kampen om den anden nedrykningsplads, da Herfølge fik uafgjort hjemme mod Viborg. Bange for nederlag Kampen blev en typisk bundkamp. Begge hold virkede bange for at tabe, og der blev gået til stålet lige fra start, og det gav den noget inkonsekvente dommer Claus Bo Larsen lov til. AB havde den unge Ali Akida med fra start i angrebet, og han gjorde en udmærket figur i spillet ude på banen, men han viste den samme ineffektivitet, som de andre AB-angribere har gjort hele sæsonen, da han brændte to store chancer fra tæt hold. AGF stillede med vinderholdet fra søndagens flotte sejr mod OB, men de samme spillere magtede ikke at underholde som sidst. De 90 minutter var en ørkenvandring på græs med få chancer og masser af nærkampe midt på banen. AB var bedst til at ryste nerverne af sig i begyndelsen af kampen, og det var akademikerne, der havde de første forsigtige forsøg. AGF arbejdede sig dog langsomt ind i kampen, men Bo Nielsen skød forbi på AGF»s største chance, og Nicolai Stokholm skød lige på Erik Boye, da det var gæsternes tur foran mål. Anden halvleg formede sig stort set som den første. Holdene lavede mange fejl, og tacklingerne og det hårde spil fyldte stadig mere end det gode fodboldspil. Det var dog gæsterne, der havde de bedste chancer, men AGF»erne holdt stand og sluttede sågar med et forsigtigt pres på akademikernes mål. Men ind ville bolden ikke for nogen af holdene.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Vi klager! Ja, men det gjorde vi også i gamle dage
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce