Ecclestone på tilbagetog

Lyt til artiklen

Bernie Ecclestone tilbyder nu at sælge 50 procent af sine aktier i Formel 1, til de fem bilfabrikker, der i sidste uge truede med at gå egne veje. Samtidig lover han, at løbene ikke vil komme på pay-per-view, men stadig vil være at finde på public service kanaler. Det skriver den engelske avis Sunday Times. Fabrikkerne vil forlade Formel 1-klassen for i stedet at oprette deres egen VM-serie. Ferrari, Mercedes, BMW, Renault og Ford truer at kvitte den over 50 år gamle motorsportsklasse og starte for sig selv, da de blandt andet er utilfredse med udsigterne til, at løbene kun vil vises på pay-per-view. Dermed ville seertallet skrumpe gevaldigt, og reklameværdien blive mindre. I dag ser omkring 300 millioner foran skærmene og ser løbene direkte. Solgte tv-rettighederne Den direkte årsag til bilfabrikanternes beslutning er den tyske tv-konge Leo Kirsch, der for den nette sum af ni milliarder kroner har købt 75 procent af de kommercielle rettigheder, herunder alle tv-rettigehder, af promotor Bernie Ecclestone. Ecclestones SLEC-selskab har hidtil kontrolleret rettighederne, men han solgte for nogle år siden 50 procent af sit livsværk til Emtv, der fik en option på at købe yderligere 25 procent. Siden kom Emtv i alvorlige økonomiske vanskeligheder og blev kun reddet af Kirsch, der altså med i købet fik Formel 1-rettighederne. Sammenslutningen af Europæiske Bilfabrikanter er meget urolig ved den udvikling og frygter, at Kirsch vil føre Formel 1 over på betalings-tv og væk fra de folkelige tv-stationer, der igennem mange år har været sportens succesgrundlag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her