Politiken tirsdag: Mesterlig stolthed, spændt forventning, nedtrykt skuffelse og en bekymret træner. Det er mange forskelligartede indtryk, der møder, når den danske VM-trup i bordtennis i dag indleder en ugelang træningslejr i Idrættens Hus i Brøndby. De mest hængende mundvige sidder på Martin Monrad, der i går fik den lammende besked fra Frankrig, at mesterklubben Caen er løbet fra en mundtligt aftale om en kontrakt. »De hævder, at jeg ikke har reageret på deres henvendelse, men det var dem, der skulle vende tilbage med en renskrevet kontrakt, så for mig lyder det som en dårlig undskyldning for, at de har sikret sig en anden i mellemtiden. Fordi jeg var sikker på franskmændene, har jeg sagt nej til tilbud om at spille i den nystartede japanske liga og for Malmö FF, der nu har købt en anden«, forklarer Martin Monrad i en pause under mandagens træning med kineseren Chang Bo, der spiller for Hillerød. Chang Bo og Martin Bremer Jensen agerer i denne uge sparringspartnere for den danske VM-trup, der udgøres af Monrad, Allan Bentsen, Finn Tugwell, Michael Maze og Mads Sørensen. Sidstnævnte er reserve for Maze, der i denne uge genoptager træningen efter en måneds pause på grund af betændelse i det ene knæ. »Maze starter forsigtigt med træning en gang om dagen, mens de øvrige træner to gange. Så må tiden vise, om han er klar«, forklarer landstræner Peter Sartz. De tiltrængte opmuntringer kommer fra Allan Bentsen og Finn Tugwell, der har sikret sig henholdsvis mesterskab og oprykning med deres respektive klubber, som de også repræsenterer i den kommende sæson.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























