Politiken tirsdag: Camilla Andersen er trods OL-, VM- og EM-guldmedaljer stadig fyldt med ambitioner om at nå de største resultater på håndboldbanen - i hvert fald på klubplan. Derfor skifter playmakeren med den store boldfornemmelse efter denne sæson fra den traditionsrige Frederiksbergklub FIF til Anja Andersens opkomlinge fra Slagelse. Det var også med en vis stolthed, at netop Anja Andersen ved et stort anlagt pressemøde i går kunne præsentere sin holdkammerat fra de glade landsholdsdage som det største navn i en ellers flot buket af nyerhvervelser. Udover Camilla Andersen spiller Mia Hundvin, Malene Andersen, Mette Melgaard, Camilla og Louise Stilling samt Janni Zeberg i næste sæson for det vestsjællandske mandskab. Skiftet til Slagelse sker efter længere tids overvejelser fra Camilla Andersens side, men da hun skulle veje plusser og minusser op mod hinanden, faldt det ud til fordel for det nyoprykkede håndboldligahold. »Jeg føler, jeg er for ung til at stoppe, og det bliver en spændende udfordring at bygge noget helt nyt op«, siger Camilla Andersen. Og trods sin storslåede karriere føler den 27-årige center, at hun har noget at bevise i de kommende to år, som kontrakten med Slagelse lyder på. »Jeg er jo i denne sæson nærmest blevet dømt færdig, så jeg vil da gerne lige vise, at jeg ikke er en afdanket håndboldspiller, men stadig har noget at byde på«, siger spilleren med 176 landskampe for Danmark. Egentlig var det let for Camilla Andersen at træffe valget om at forlade barndomsklubben FIF og rykke vestpå. For da hun vejede de sportslige muligheder op mod hinanden, faldt de klart ud til Slagelses fordel. »Det bliver aldrig rigtig til noget i FIF. Hvis vi skulle have vundet mesterskabet, var vores største chance der sidste år, og det glippede. Nu tror jeg ikke klubben kommer videre, fordi der ganske enkelt ikke er de økonomiske og administrative muligheder for at drive en stor klub i FIF«, siger Camilla Andersen. Faktisk mener ekslandsholdsspilleren, at FIF drog et lettelsens suk, da hun og Mia Hundvin meddelte klubben deres beslutning om at drage til Slagelse. »Ja, for så slap de for at spekulere over, hvordan de skulle skaffe penge til vores løn«, siger Camilla Andersen. Hun understreger, at der absolut ikke er nogle bad feelings mellem hende og FIF, men at hun ganske enkelt trængte til nye udfordringer i sin karriere. »Og jeg kører gerne langt for noget godt«, siger Camilla Andersen, der dog håber at kunne få henlagt noget af træningen til København, for med et fuldtidsjob kan det godt blive hårdt derudover at skulle transporteres to timer til Slagelse flere gange ugentligt. Camilla Andersen har en klausul i sin kontrakt om at kunne stoppe efter et år, hvis en af parterne ønsker det.