Politiken tirsdag: Tidligere var Lyngby kendt som et sprudlende angrebshold, men nu om stunder satser man imidlertid mest på forsvaret, og på den konto klarede holdet i aftes på Lyngbys publikumsfjendske stadion 0-0 i 'topkampen' mod naboerne fra FC København. Når topkamp er sat i gåseøjne, skyldes det at spillet bestemt ikke havde kvalitet til det prædikat. FCK var mindst dårlig og burde have sikret sig sejren. Men som nævnt var Lyngbys forsvar på dupperne, på ny anført af en yderst veloplagt Frank Schoeman, banens bedste, som helt holdt lyndribleren (og skuespilleren) Sibusiso Zuma nede. Og bag sig havde den sydafrikanske midterforsvarer med den sublime timing en agtpågiven svensk målmand i Per Fahlström, som afværgede forsøg fra Thomas Thorninger og Heine Fernandez samt leverede en pragtreaktion kort før tid, da Thomas Thorninger fra kort afstand huggede løs på en tilfældig chance. Samme Thorninger var i aftes FCKs farligste mand, og da han kort ind i 2. halvleg efter et hjørnespark passerede Per Fahlström stod Ulrik Vinzents klar på stregen og reddede. Lyngbys offensiv blev effektivt pakket sammen af FCKs bevægelige forsvar og præsterede kun en enkelt kvalificeret afslutning, 37 minutter efter pausen, da indskiftede John Bradley August fra højre side lod sit venstreben lyne, så målmand Thomas Myhre måtte slå bolden til hjørnespark. På midtbanen var det en styrke for Lyngby at have Ayeni Bosun tilbage, skønt han tydeligt mangler kamptræning, men derimod kunne det undre at Lars Bohinen, der sinkede spillet, var foretrukket i startopstillingen frem for en af Lyngbys bedste i sidste runde mod OB, Lars Larsen. Lyngby forsømte også kantspillet. Der var FCK langt bedre, fordi backerne Niclas Jensen og Thomas Rytter konstant stødte med frem og kombinerede fint med det nye talent på FCKs midtbane Christian Poulsen.