Verdens bedste mandlige golfspillere kan se frem til en væsentlig lønforhøjelse i kølvandet på Tiger Woods fænomenale opvisning på de velfriserede græsplæner. Woods-fænomenets huseren, der senest gav sig udslag i sejren i US Masters natten til mandag, hvorefter den unge amerikaner er forsvarende mester i samtlige fire Majors, har nemlig fået interessen for golf til at eksplodere i USA. PGA i ny tv-aftale Den stærkt stigende interesse kommer ganske belejligt for ledelsen på den amerikanske PGA Tour, idet man i næste måned indleder forhandlinger om en ny tv-aftale, og ifølge de amerikanske forlydender står de store amerikanske tv-stationer nærmest i kø for at sikre sig rettighederne. Den hidtidige fire-årige aftale gav 500 millioner amerikanske dollar i kassen, men ifølge Tim Finchem fra PGA Tour-ledelsen agter man nu at starte forhandlingerne på 800 millioner dollar, hvilket tilsyneladende ikke har kølnet interessen. Flere vil se golf »Golf er den ene ud af blot to sportsgrene i USA, hvor der er vækst i tv-interessen«, udtaler NBCs sportschef Dick Ebersol således tirsdag. Og Ebersols påstand kan dokumenteres. Den nys overståede turnering, US Masters, blev således set af 35 procent flere amerikanske seere end sidste års tilsvarende turnering, og samme tendens kan samtlige turneringer på den amerikanske PGA Tour for mænd fremvise. Eneste undtagelse er Doral Open, og dér var Tiger Woods ikke med, idet han på samme tidspunkt fik tæsk af danske Thomas Bjørn i Dubai Desert Classic på den europæiske tour.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























