Man må sige, at Ulrik Wilbek forstår af vende alt til det positive. Da Viborg i den første Champions League-semifinale mod Ferencvaros kunne se sit store forspring skrumpe ind til blot tre mål i kampens slutfase, sagde Viborg-træneren, at det resultat var et bedre udgangspunkt til den afgørende kamp i Ungarn. I går måtte Ulrik Wilbek så igen finde de positive briller frem, da det blev klart, at Viborg ikke får hjemmebane i den sidste finalekamp mod Krim Ljubljana, sådan som Wilbek havde ønsket sig det. »Så må vi se på det på den måde, at det jo gik fint sidste gang«, sagde han og henviste til den dugfriske sejr over Ferencvaros, som kom i hus i det andet semifinaleopgør på udebane. »Vi er gode til at indstille os fra 1. til 2. kamp, og så er det ligegyldigt, om det er på udebane eller hjemmebane«, sagde Ulrik Wilbek. DR, der har rettighederne til finalen, forhandler i øjeblikket med slovensk tv om afviklingen af finalerne, og forventer at have en løsning klar i dag. DR-sportschef Jørgen Steen Nielsen oplyser, at der arbejdes ud fra, at den første kamp spilles lørdag 5. maj i Arenaen i Århus med start kl. 19.15, og at returopgøret sendes ugen efter fra kl. 19 til 21 som optakt til Det Internationale Melodi Grand Prix. »Det vil være en fantastisk aften for DR, hvis vi sender Champions League-finale først og så Melodi Grand Prix bagefter - så kan man ikke ønske sig mere«, siger Jørgen Steen Nielsen. I aften tager Viborg imod Virum i den sidste kamp i grundspillet i Håndboldligaen, og til det opgør har Ulrik Wilbek valgt at spare målvogter Heidi Tjugum og i stedet bruge holdets tredje valg på posten, Eva Petersen. Wilbek regner heller ikke med at bruge de to playmakere Heidi Astrup og Vibeke Nesse. Heidi Astrup fik et slag over foden i søndagens kamp mod Ferencvaros. Det skete få sekunder efter, at Vibeke Nesse, der netop er kommet tilbage efter en lang skadespause, havde forstrakt sin albue. Træneren forventer dog, at alle tre Viborg-spillere er med igen, når holdet 2. påskedag spiller den første DM-semifinale mod en endnu ukendt modstander.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























