Tour de France-arrangørerne forsøgte i dag at skræmme dopingspøgelset væk. En plan til 11,5 millioner kroner blev fremlagt i Paris i forsøget på at rense løbet og cykelsporten for doping allerede til sommer. Planen omfatter blandt andet, at ryttere, der bliver taget i misbrug af doping, bliver udelukket fra at stille til start i Tour de France, mens feltet af ryttere vil blive skarpt overvåget under det tre uger lange løb. Ifølge Tour-direktøren, Jean-Marie Leblanc, vil man som noget nyt foretage en blodprøve af samtlige 180 ryttere 48 timer før prologen begynder den 7. juli. Alle ryttere til start i touren samt deres sportsdirektører skal desuden underskrive et etisk reglement, før prologen begynder. Efter hver etape vil den nye urintest for EPO blive foretaget på 10 ryttere, herunder etapevinderen, de 3 første i den samlede stilling samt 6 tilfældigt udvalgte ryttere.
Tourens kamp mod doping
Lyt til artiklen