Politiken fredag: Helena Blach Lavrsens curlinghold blev nærmest verdensberømte i Danmark, da det ved OL i Nagano for tre år siden vandt medalje. Nu har hendes klubkammerat Lene Bidstrup udsigt til at nå samme status, når der næste år er OL i Salt Lake City. I dag spiller Lene Bidstrups hold semifinale mod Canada ved VM i Lausanne. »I betragtning af at vi slog Canada med 7-6 i den indledende runde, så har vi da al mulig grund til at tro, at vi kan komme i finalen mod enten Sverige eller Skotland«, siger den 34-årige regnskabsassistent, hvis hold ved VM i 1999 vandt bronzemedaljer. I går tabte Lene Bidstrups hold til Skotland med 6-4, men da Sverige var så venlige at vinde over Tyskland med 6-5, sluttede danskerne på fjerdepladsen. »Eftersom det ser ud som om der ikke kommer ret mange danskere med til OL i USA, må vi have gode muligheder for at komme i mediernes søgelys og dermed blive gode emner for sponsorer«, siger Lene Bidstrup. »Vi får en del støtte fra Team Danmark, men vi bliver nødt til at skrue op for vores træningsaktiviteter, hvis vi vil med helt frem. Jo bedre kondition man har, jo bedre er chancerne for at klare sig. For det kræver faktisk en del fysisk at spille et par kampe i løbet af en dag«, siger Lene Bidstrup. »Vores drøm er, at vi kan få så mange penge, at vi kan tage på træningslejr i f.eks. Canada. Og så skulle der gerne blive råd til at vi alle kan holde lidt orlov på en gang, så vi kan træne sammen. Også løbeture en gang om ugen. Vi har jo alle mænd og børn, så der er meget at tage hensyn til«, siger Lene Bidstrup. De øvrige på holdet er Avijaja Lund Nielsen og Susanne Slotsager, mens Lisa Richardson er reserve.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.