Politiken fredag: Vanen tro stod en kinesisk spiller i vejen, da Camilla Martin måtte lade sit badmintonmæssige liv. I Japan Open i Tokyo mødte Camilla Martin kineseren Zhang Ning i 2. runde, og det endte med en kinesisk sejr på 1-11, 11-8. 11-7. Til gengæld gik det fint for Mette Sørensen, der måtte slås for en sejr på 12-13, 13-10, 11-8 over japaneren Kanako Yonekura. I damedoublerne stod de danske par nærmest i kø for at ryge ud af turneringen. Det gik ud over de finaleseedede Helene Kirkegaard/Rikke Olsen og Majken Vange/Pernille Harder samt Ann Lou Jørgensen/Mette Schjoldager. De røg til par fra Thailand, Japan og Kina. Til gengæld sørgede mændene for gode resultater. Peter Gade er seedet til at vinde turneringen, og indtil nu har han ikke haft de store problemer. I 1. runde var han oversidder og i går vandt han først over Taniuchi fra Japan og dernæst over Ayob fra Malaysia. Nu skal han i kvartfinalen møde kineseren Chen Hong. »Torsdag var hård at komme igennem«, siger Anders Boesen, der selv har spillet sig frem til en kvartfinale mod den finaleseedede Roslin fra Malaysia. »Vi spillede to kampe, og da jeg havde slået Saman fra Malaysia havde jeg kun to en halv times hvile, til jeg skulle møde den indonesiskfødte svensker George Rimarcdi. Heldigvis var han lige så træt, så det gik forholdsvis nemt med at besejre ham. Til forskel fra All England spiller vi på et trægulv, der fjedrer, så jeg vil være helt i orden fysisk, når jeg møder Roslin fredag aften. Jeg har revanche til gode, men jeg tror virkelig, at jeg kan slå ham«, siger Anders Boesen. Jesper Larsen glæder sig over at have spillet sig frem til kvartfinalen i herredouble. Sammen med Jens Eriksen har han haft et par nemme kampe. Det bliver straks værre mod det indonesiske par Gunawan/Halim i dag. »Men vi tror, at vi kan presse Halim så meget, at det kan blive udslagsgivende«, siger Jesper Larsen. Han har ikke nogen forklaring på, at danske spillere er røget ud i bundter i Japan. »Den knaldhårde træning op til VM i Sevilla i begyndelsen af juni skal vi først i gang med, når vi kommer hjem. Måske skyldes de svigtende resultater, at vi har haft fire uger med både internationale turneringer og holdkampe«, siger Jesper Larsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Historien om de bedste hold, der ændrede verdensfodbolden uden at løfte trofæet – og ja, Danmark er på listen
80 år
Debatindlæg af Alexander Holm




























