Politiken lørdag: Problemerne fortsætter med at vælte ned over Brøndbys pointtrængende Superligamandskab inden søndagens vigtige opgør på hjemmebane mod Silkeborg. Senest måtte anfører Mogens Krogh humpe ind fra fredagens sene træning efter at have vredet kraftigt om på ankelen. Målmanden er nu særdeles tvivlsom deltager. »Lige nu gør det meget ondt, og ankelen er stærkt hævet. Der er ikke andet at gøre end at ise den helt ned, og lørdag formiddag må vi så se præcist, hvor slem skaden er. Hvis det kun er en forstuvning, kan den eventuelt tapes op, men hvis der er sket noget med ledbåndene, er det straks værre«, siger den rutinerede målmand, hvis uheld dårligt kunne være kommet på et værre tidspunkt. I forvejen kæmper to af Brøndbys målmænd nemlig med småskader. Casper Ankergren har problemer med knæet, mens Morten Cramer har slået en splint af en knogle i foden, og ingen af dem træner i øjeblikket med førsteholdet. Tilbage er så kun Kim Drejs, der senest vikarierede for Mogens Krogh, da Brøndby i november spillede 1-1 udeb mod FC Midtjylland. Brøndbys problemer stopper dog ikke ved målmandsposten. Kim Daugaard kæmper med at blive klar efter en blødning i låret, mens både topscorer Peter Graulund og Per Nielsen er ude på grund af karantæne. Samtidig er den uheldige Martin D. Smith endnu engang blevet sat tilbage i sit forsøg på at vende tilbage til fodboldbanen efter sit tragiske biluheld sidste år. En undersøgelse har vist, at venstrebackens indvendige ledbånd i venstre knæ delvist er revet over, hvilket udsætter det eventuelle comeback i førsteholdstruppen med minimum seks uger. Klarmeldinger i FCK Så ser det straks bedre ud hos konkurrenterne fra FC København, der først spiller mandag i Lyngby. Jacob Laursen træner igen med i fuldt omfang, mens også unge Christian Poulsen, der har døjet med lidt ømhed i knæet, igen er spilleklar. I Aalborg er nordmanden Frank Strandli påny sat udenfor med problemer i lysken. Angriberen regner ikke med, at det denne gang er lige så langvarigt som sidst, men udelukker dog at kunne deltage i søndagens kamp mod FC Midtjylland. Bauhaus på trøjen Trods søndagens 1-5-øretæve til AaB går man rundt med det helt store påskesmil på i AGF. I sidste weekend gav en kreds af lokale virksomheder nemlig en lånegaranti på fire millioner kroner til den sportsligt og økonomisk betrængte fodboldklub. Dermed undgik AGF en truende betalingsstandsning. I går kom der yderligere medvind i klubbens ellers flossede storsejl, da byggevarehuskæden Bauhaus for et ukendt millionbeløb tog over som ny hovedsponsor. Pladsen blev ledig, da Memory Card Technology gik konkurs 29. januar. Aftalen med Bauhaus gælder kun indtil sommerferien. På trods af det er AGFs direktør, Michael Hyldgaard, »meget tilfreds«. »Jeg er glad for at vi nu har fået lagt låg på debatten om, hvem der skulle være vores hovedsponsor. Selv om den nye aftale kun løber indtil sommer, er fundamentet nu i orden til, at vi kan arbejde fremad«, siger Michael Hyldgaard, der i de kommende måneder vil bruge sin tid på at slå klo i to permanente hovedsponsorer, idet samarbejdet med Opel ophører 30. juni.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























