Politiken lørdag: »Det bliver sjovt at følge D.J. på Augusta. Nu må vi så bare se at finde ham en god caddie, der kan vejlede ham rundt om banens greens, så bolden bliver placeret de rette steder«. Sagde Larry Penley, træner for Clemson college golfteam 'Tiger' i South Carolina, da det sidste sommer stod klart, at hans mest talentfulde elev, 20-årige D. J. Trahan, ved at vinde US Amateur Public Links havde sikret sig deltagelse i 2001-udgaven af Major-turneringen US Masters i Georgia. Som den eneste af de professionelle stjerners fire Major-turneringer er Masters privatstyret og arrangørerne bestemmer selv, hvem de vil invitere. Og en af disse invitationer går såmænd til den bedste spiller i de offentlige amerikanske golfbaners amatørmesterskab, et mesterskab, der traditionelt domineres af golftalenter blandt nationens studerende ungdom. Men selvom der her i bred forstand er tale om 'folkets mester', så er det en præstation bare at kvalificere sig til turneringen, og for D. J. Trahans vedkommende fik han således kun adgang i fjor som første reserve. Den tjans forstod unge Trahan imidlertid at udnytte med nerver af stål. I turneringens hulspilduel, der fandt sted i Portland, Oregon eliminerede han sine første fem modstandere i løbet af sammenlagt 76 huller, hvorpå han i finalen over 36 huller mod Ben Dickerson fra Floridas universitet sejrede på det første omspilshul. D. J. Trahan blev Clemson Tiger-holdets anden Masters-deltager, den første var Chris Patton i 1990, og så måtte collegekammeraterne undvære ham i den holdmatch i Mexico, Clemson er involveret i disse dage. Temmelig forudsigeligt lykkedes det dog ikke D. J. Trahan, med en samlet score på 153 slag, ni over par, at klare cuttet. Men to runder i selskab med den berømte landsmand Fred Couples har givetvis inspireret 'folkets Tiger' til på langt sigt at give sig i kast med en professionel karriere. Og så var det da også temmelig flatterende for ukendte Trahan at forlade turneringen side om side med en berømthed som Greg Norman. Australiens 'store hvide haj', der bl.a. er kendt for sit totale sammenbrud i Masters-finalen 1996, da han spillede sejren i hænde på Nick Faldo og for tredje gang måtte nøjes med andenpladsen, kom endnu en gang ud for en kæmpeskuffelse på Augusta-banen. Det så ellers pænt ud med 71 slag i første runde, men i går faldt Normans spil helt fra hinanden med ikke færre end 10 bogeys og resten i par.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Overraskende tæt gyser: 43 stemmer skiller nu kandidaterne i sydstat
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen