Politiken søndag: Når Viborg gerne vil i Champions League-finalen, havde det vel været bedre at tage til Ungarn for at spille returopgør i semifinalen mod Ferencvaros med et forspring på seks mål i stedet for tre. Men sådan forholder det sig ikke ifølge træner Ulrik Wilbek. Når Viborg i eftermiddag løber på banen i FTC Sporthalle, mener han, det er en fordel, at holdet ikke bevarede det forspring på seks mål, som blev skabt flere gange i den første semifinale i Århus. At holdet i stedet vandt 24-21, mener han, kan få de ungarske spillere til at tage for let på opgaven, når de nu 'kun' er tre mål bagud. Samtidig har Viborg i denne uge ikke kunnet læne sig tilbage i tilfredshed over en storsejr. De har derimod været nødsaget til at tænke på, hvad de kan gøre bedre i forhold til sidste lørdags opgør. »Vi skal spille en ny kamp, og vores udgangspunkt er en offensiv tankegang. Vi har arbejdet benhårdt i forhold til, hvordan Ferencvaros dækkede op og lavet faste disciplinerede kombinationer, så hver spiller kender sin egen rolle. For vi ved, at vi ikke kan ændre det i kampen - da bliver vi overdøvet af tilskuere. Men hvis vi er kolde nok i forhold til den strategi, tror jeg, vi kan klare det«, siger Ulrik Wilbek, som i går ved middagstid ankom til Budapest sammen med resten af truppen, der sidst på eftermiddagen trænede en god times tid. Wilbek mener, at det netop var angrebet, der var problemer med i Århus. I forsvaret blev storskytten Agnes Farkas holdt nede, mens Eszter Siti til gengæld var en trussel i specielt 1. halvleg. Viborg-truppen er plaget af skader, og det kan blive afgørende, erkender Wilbek. Men han har udvidet truppen med ynglingelandsholdsspilleren Ann Grete Nørgaard, der med fem mål i onsdagens kamp mod LSU Sæby spillede sig ind i varmen. Her afløste hun Christina Roslyng, der blev sparet sammen med Susanne Munk Lauritsen. »Det er afgørende for os, at der er 7-10 spillere, der gør det godt«, siger Wilbek, der mener, at Heidi Astrup, Susanne Munk Lauritsen, Karen Brødsgaard og Majken Larsen gjorde det optimalt i Arenaen. Til gengæld vil han gerne se mere fra Katrine Fruelund. Og det er venstre backen helt indstillet på. »Der skal mere tryk på fra min side. Jeg skal ha' ramt målet en del mere, end jeg gjorde i lørdags, hvor jeg ikke fik så meget ud af det. Det er os bagspillere, der skal kreere spillet, ansvaret er på os«, siger Fruelund, hvis overbelastede skulder er i bedring. I en sæson, hvor Viborg har vist guldklasse i både Danmark og Europa, fejler selvtilliden ikke noget. »Men vi ved, at vi skal spille mod måske det bedste eller næstbedste hold i Europa, så der ligger en naturlig sund skepsis«, siger Wilbek.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Overraskende tæt gyser: 43 stemmer skiller nu kandidaterne i sydstat
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.