Når de bedste danske badmintonspillere i de kommende dage går på banen i Tokyo ved Japan Open, er det sidste test, inden det går løs ved VM i spanske Sevilla i slutningen af maj. For topseedede Camilla Martin bliver det den sædvanlige kamp mod kineserne, hvor hun denne gang står til en finale mod kineseren Zhou Mi, som netop besejrede danskeren i kvartfinalen ved All England. Og danskeren ser det ikke som nogen trøst, at Dai Yun og den olympiske mester Gong Zhichao ikke stiller op i Japan. »Det er altid svært for mig at spille disse turneringer, fordi jeg er den eneste europæer, og selv om de to kinesere ikke er her, så er der mange andre, som jeg skal kæmpe hårdt for at slå«, lyder vurderingen fra Camilla Martin, som ved sidste års Japan Open blev slået i semifinalen af kineseren Ye Zhaoying. Peter Gade mødte til gengæld sin overmand allerede i kvartfinalen for et år siden, da han blev besejret af Hashim Muhammad Roslin fra Malaysia. De to står i år til at møde hinanden i søndagens finale. Inden da skal Peter Gade dog udenom kineseren Chen Hong, som tabte finalen ved All England til inderen Pulella Gopichand. Sidstnævnte stiller ikke op i Japan. Mens Japan Open i damesingle aldrig er vundet af en europæer, så har Peter Gade tidligere vundet turneringen både i 1998 og 1999. Danmark har desuden topseedede par i to af doublerækkerne, hvor Jens Eriksen og Jesper Larsen står øverst, mens Michael Søgaard og Rikke Olsen er topseedede i mixeddouble. I damedouble er Helene Kirkegaard og Rikke Olsen andenseedede.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Britisk historiker: Her er min opskrift på at besejre Putin
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse




























