Som konsekvens af Det Internationale Fodboldforbunds (FIFA) nye transfersystem har den 'anden' Bosman løst sin årelange strid med FIFA. Det drejer sig om ungareren Tibor Balog, som i 1997 spillede i den belgiske klub Charleroi. Ønskede tranferfrit skifte Han ønskede efter endt kontrakt frit at skifte til den franske klub Nancy. Balog mente, at han var i god tro på grund af EF-domstolens Bosman-dom fra 1995, som fastslog, at spillere efter endt kontrakt frit kunne skifte til en anden klub. Men Charleroi sagde nej. Klubben krævede en transfersum, da Balog ikke var statsborger i et EU-land og derfor ikke var omfattet af reglerne. Afslaget fik Tibor Balog til at hyre Bosmans advokat, Jean-Louis Dupont. Sagen begyndte hos retten i Charleroi, men endte hos EF-domstolen. Torsdag skulle EF-domstolens generaladvokat have kommet med sin udtalelse, men det blev ikke nødvendigt. Kompromis I aftalen om et nyt transfersystem, som EU og FIFA indgik den 5. marts, var der taget hensyn til problemstillingen. Det indeholder retten for alle spillere uanset nationalitet til at bevæge sig mellem klubber efter endt kontrakt, uden at der skal betales transfersum. Derfor blev Balog allerede onsdag enig med FIFA om at droppe sagen. Kompromisset indeholder også en økonomisk kompensation til ungareren - hvor mange kroner det drejer sig om, har ingen af parterne offentliggjort. Tibor Balogs advokat var ikke sen til at rose sin klient for sammen med Bosman at have ændret fodboldverdenen. »Med sine handlinger har Tibor Balog givet sit væsentlig bidrag til at sikre frihed for verdens spillere efter endt kontrakt«, sagde Jean-Louis Dupont, som håber, at FIFAs nye sæt regler også kommer til at virke i praksis, så de løser de problemer, de sigter mod. Klar til flere slagsmål Hvis ikke er han formentlig klar til endnu et slagsmål i retten. Det kan komme fra den Den Internationale Spillerforening (FIFPro). Det nye transfersystem løste Tibor Balogs strid med FIFA, men FIFPro er ikke tilfreds med det kompromis, FIFA indgik med EU. FIFPro truer fortsat med sagsanlæg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























