Superliga-klubben i fodbold Brøndby klarede sig lige akkurat gennem år 2000 med sorte tal på bundlinien i regnskabet. Således faldt overskuddet fra 28,1 millioner kroner i 1999 til bare 437.000 kroner for sidste år. Der er flere årsager til det bratte fald i overskuddet i den ambitiøse klub. Først og fremmest formåede Brøndby-ledelsen ikke at handle spillere til samme favorable priser som året før, hvor specielt Ebbe Sand skæppede godt i kassen på Vestegnen. Således dumpede transferindtægter fra 54,6 mio. kr. til 15,7 mio. kr. Men der er stadig penge på kistebunden i Brøndby, da egenkapitalen steg fra 234 mio. kr. til 235 mio. kr. Lille overskud I regnskabet, som Brøndby offentliggjorde fredag, skriver klubben, at den i 2001 regner med et encifret millionbeløb i overskud før skat. Forventningerne er dog forudsat, at klubben ikke deltager i Champions League. Hvis det lykkes klubben at komme med i den prestigefyldte og økonomisk givtige turnering, forventes resultatet for 2001 øget med 15-20 mio. kr. 2000 var på mange måder et vanskeligt år, skriver fodboldklubben. Âret blev præget af det meget store stadionbyggeri, der havde en negativ økonomisk virkning for selskabet, da faciliteterne for såvel tilskuere som sponsorer har været præget af byggeriet. Byggeriet blev forsinket og først færdigt i 2001. Âbningsarrangementet blev udskudt til den 22. oktober fra den 14. august 2000, men byggeriet var først helt færdigt i 2001. Disse forhold har haft betydning for entre- og sponsorindtægterne. De samlede omkostninger til ombygningen af det nye stadion nåede ifølge regnskabet op på 270 millioner kroner. Flere tilskuere De samlede sponsorindtægter nåede dog op på 31,3 mio. kr., hvilket er rekord for klubben. Det gennemsnitlige tilskuerantal til efterårets kampe steg dog til 10.384 fra 9806 i 1999, mens foråret havde et gennemsnitligt antal tilskuere på 12.392 mod 11.915 sidste år. Entre- og tv-indtægter steg med 44,1 procent. til 13,6 mio. kr., og sponsor og reklameindtægterne steg med 13,8 pct. til 27,5 mio. kr. Det store fald i transferindtægterne ser Brøndby ikke som det store problem - snarere tværtimod. »Klubben er specielt tilfreds med, at man er i færd med at gøre sig helt uafhængig af indtægter fra spillertransfers«, skrives der i regnskabet. Souvenirsalget er faldet i de senere år i klubben, og 2000 var ingen undtagelse. Således blev der solgt halstørklæder m.v. for 3,9 mio. kroner i 2000. Det er et fald på godt en mio. kroner.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø