Herning Blue Fox viste torsdag aften, at det lige nu er Danmarks bedste ishockeyhold, da det besejrede Rødovre Mighty Bulls med 4-1 i Herning Isstadion. Spillerne fra den jyske hede virkede mere tændte, skarpere på afslutningerne og hurtigere på skøjterne end de københavnske gæster, som efter den forrygende semifinalerunde mod Rungsted virkede meget trætte. Inden søndagens anden finale i Rødovre er presset dermed læsset over på play-off-specialisterne fra Rødovre, som var nede med to, inden de vandt de næste tre kampe over Rungsted. Hernings finske træner, Petri Skriko, føler da også, at presset har skiftet skuldre. »Der er ingen tvivl om, at alle forventede, at vi ville vinde den første kamp. Det gjorde vi efter en god kamp, men nu er presset altså på Rødovres skuldre, fordi de ved, at de ikke kan tåle et nederlag på hjemmebane«, siger Petri Skriko, som var meget tilfreds med, at hans spillere tog første stik i kampen om det danske mesterskab. »Det er altid svært at have en uges kamppause, for samtidig med at man får slappet af, mister man altså også kamprytmen. Derfor er jeg meget tilfreds med spillernes indsats i den første finale. Og jeg tror, vi kan vinde i Rødovre, for vi kan altså spille meget bedre, end det vi viste torsdag«, siger Skriko til Ritzau. Trætte spillere Samme sejrstro er der også i modstanderens lejr, hvor Rødovre-træner Olaf Eller føler sig overbevist om, at hans mandskab udligner søndag. »Hvis vi igen kan holde dem på fire scoringer, skal vi nok vinde, vi har jo også vundet de sidste to hjemmekampe over Herning. Mine spillere var slidte torsdag, men på søndag har vi haft to hviledage, og så skal vi nok vinde«, siger Olaf Eller. De københavnske Mighty Bulls får også brug for alle kræfter i Rødovre Skøjte Arena, hvor de endnu engang må undvære den skadede topscorer Pavel Kostitjkin, mens helten fra semifinalerne, den finske målmand Kimmo Kytölaakso, er tvivlsom på grund af influenza. Det er i øvrigt to af giganterne, der i øjeblikket udkæmper kampen om det danske ishockeymesterskab. Herning jagter sin tiende titel, mens Rødovre foreløbig har seks pokaler i skabet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























