Politiken søndag: Det bliver Glostrup og Aabyhøj, der mødes i finalen (bedst af tre kampe) om det danske mesterskab i basketball for kvinder. Glostrup kvalificerede sig til slutkampen om guldet i en forrygende semifinalegyser mod BMS/Herlev i Herlevhallen i går, da Aabyhøj ikke havde større problemer med på hjemmebane at besejre Stevnsgade i det tredje semifinaleopgør. Der var spænding, gys og nerver i og omkring opgøret i Herlev, hvor hjemmeholdet på papiret var svag favorit mod Glostrup. Men til allersidst blev BMS/Herlev-holdet snydt af et energisk fightende gæstehold, der viste høj moral, sammenhold og taktisk klogskab, da det gjaldt. Glostrup var foran med seks point, men Mie Burlin sænkede to trepointskud til udligningen 59-59 med seks sekunder tilbage. På kampens sidste angreb driblede Glostrups Anja Rud sig op ad banen og fyrede et løbeskud af. Bolden ramte pladen og røg i kurven til de to point, der gav gæsterne sejren med 61-59. Stor BMS-føring Det lignede ellers en kamp, hvor BMS/Herlev ville vinde uden større besvær. Hjemmeholdet var foran 33-12, og Glostrup-spillerne skød dårligt. Susanne Bay var flittigt skydende, men hverken præcis eller heldig med forsøgene i den første del af opgøret. Hun fik meget bedre styr på tingene senere og dermed en afgørende indflydelse på, at Glostrup kom ind i kampen igen. Aabyhøj er klar til sin tredje DM-finale på tre år efter sejren på 87-77 over Stevnsgade, som aldrig rigtig var nogen stor trussel mod det århusianske hjemmehold.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne vinder Michigan
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce