Ppolitiken mandag: Ubekræftede forlydender vil vide, at kassereren i ishockeyklubben i Rødovre løber rundt ude på parkeringspladsen med armene i vejret. 3.549 tilskuere nåede ind i Rødovre Skøjte Arena i går - og de er med garanti på plads igen på torsdag, når Rødovre og Herning går i gang med 4.akt af gyseren: Placeringen af årets mesterskab. Samtidig strømmer pengene ned i Rødovres tidligere så slunkne kasse. Hovedrolleindehaveren i går var den finske målmand Kimmo Kytölaakso. Kassererens bedste ven. Manden der med sine superkampe i semifinalerne mod Rungsted sendte Rødovre i finalen. Ikke mindst fordi han var superskrap, da man nåede til straffeslagene, der afgjorde det hele. Efter 4-4 i går i den ordinære spilletid og uden afgørelse i de 5 minutters forlængede spilletid slog Kimmo Kytölaakso til igen. Fire gange snuppede han Herningsspillernes forsøg. Så var det slag afgjort. For både Mikael Wiklander og Michael Thomsen havde scoret for Rødovre. Nu er stillingen 1-1 efter de to første finalekampe. En suveræn præstation af Rødovrekeeperen, der slet ikke er vant til straffeslag. For i Finland spiller man til den bitre død i sudden death. Kytölaakso har hjemme i Finland været med til at spille i seks perioder - over 100 minutter - før afgørelsen faldt. I morgen går det løs med den tredje kamp i Herning. »Jeg tror faktisk, at vi kan vinde derovre. Vi skal bare have den samme disciplin, som vi havde i dag. Der må ikke laves fejl foran mål«, siger Kimmo Kytölaakso, der sad over i torsdags, da Rødovre tabte i Herning. »Jeg lå derhjemme med lidt feber og så kampen i tv«, forklarer han. En anden forklaring er, at han var skadet, men at det ikke må komme frem, for så kunne modstanderne jo finde på at angribe ham der, hvor det gør mest ondt. At Rødovre skulle vinde i går lå ikke just i luften efter de første minutter. Efter 2.22 førte Herning med 2-0. Først udnyttede Herning, at Rødovres overgearede back Mikael Wiklander røg ud til afkøling, så Todd Bjorkstrand kunne score for Herning, og 32 sekunder senere slog Rasmus Hartung til med målet til 2-0. Men så kom Rødovres varemærke til sin ret. Der blev kæmpet og fightet og slåsset, så Herning blev presset i bund. Martin Skygge reducerede i power play, og Michael Sauffaus slog til i samme situation med målet til 2-2. Martin Pyndt fik i to forsøg pucken forbi Kimmo Kytölaakso til 2-3, hvorefter Jannik Sønderby udlignede. Jouni Vento fik igen bragt Herning på sejrskurs, da Kimmo Kytåolaakso fik vist, at han også kan stå og småsove lidt. Han burde have snuppet det flade skud. Og så slog en anden af kassererens bedste venner til. Backen Michael Lauridsen spillede i Herning fra han var 8 til han var 19. Så flyttede han med sin kæreste til København og spillede en sæson for Gladsaxe, før han i år skiftede til Rødovre. I går scorede han i sin kamp nummer 45 sit andet mål. »Jeg scorede mod Odense i september. At score mål har aldrig været det store nummer«, siger Michael Lauridsen, der hamrede pucken i nettet fra lang afstand. »Jeg tror, at Kim Fonnesbech i mål ikke kunne se noget, fordi Rasmus Nielsen kørte ind foran ham«, siger Michael Lauridsen, der på torsdag begynder på politiskolen og nu tvivler på at der bliver tid nok til ishockey. »Jeg må acceptere, at vi tabte. Min respekt for modstanderen«, siger Hernings træner Petri Skriko, der måske skal overveje at lade sine spillere træne straffeslag. »Det gør vi sjældent systematisk«, siger han.