Politiken mandag: Lidt frækt sagt så er der, med undtagelse af Danmarks Thomas Bjørn, ikke mange der slipper heldigt fra på sidstedagen af en stor professionel golfturnering at gå ud i en førerbold med verdens-etteren Tiger Woods. I går kom turen til det amerikanske fænomens forholdsvis ukendte landsmand Jerry Kelly. Kelly har med umådelig stabilt spil - kun tre bogeys i løbet af 54 huller - holdt sig i front i The Players Championship på Sawgrass-banen i Florida og med en samlet score på 205 slag, 11 under par, lå han alene på førstepladsen efter tredje runde. Men bagfra har to favoritgiganter, Tiger Woods og vinderen af sidste års Master, Vijay Singh fra Fijiøerne, sneget sig ind på den ukendte og deler andenpladsen, med 207 slag. Og på de sidste 18 huller, spillet søndag efter redaktionens slutning, skulle Jerry Kelly så ud i førerbolden med netop Tiger. »Tiger bliver da også nervøs. Han har jo heller ikke vundet denne her turnering før«, kommenterede den ind til dato sejrsløse Jerry Kelly, inden det gik løs. Men han lød nu ikke specielt overbevisende. Sandt er det dog, at Players Championship er en af de trofæer, som stadig mangler i Tigers samling. At han imidlertid har næsen i sporet, vidnede verdens-etterens fornemme tredje runde i 66 slag - dagens bedste - om. Tiger Woods præsterede det ene superslag efter det andet, kulminerende med et 18 meter langt putt for birdie på det meget omtalte 17. hul. »Det var da godt, at bolden ramte hullet, ellers ville den nemlig være rullet ud af greenen igen«, var mestermagerens egne tørre kommentar. For europæisk golf har Players Championship budt på flere skuffelser end glæder. I turneringen, som kun en gang tidligere er blevet vundet af en europæer, skotten Sandy Lyle i 1987, synes kontinentets ære overraskende nok at skulle forsvares af Bernhard Langer. Den tyske veteran, der ikke har gjort sig bemærket i længere tid, lå før de sidste 18 huller på en femteplads med 209 slag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























