Hævnens time er kommet. Kort efter middag begyndte sindene at koge i den sydtyske by München. Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA) havde nemlig parret Bayern München og Manchester United ved lodtrækningen til kvartfinalerne i Champions League. Tyskerne begyndte straks at tale om at hævne Bayern Münchens bitre finalenederlag i turneringen i 1999 til netop Manchester United. De tre andre kvartfinaler kom til at se således ud: Galatasaray (Tyrkiet) - Real Madrid (Spanien), Leeds (England) - La Coruña (Spanien) samt Arsenal (England) - Valencia (Spanien). Straks efter lodtrækningen i UEFA-hovedkvarteret i den schweiziske by Nyon blev opmærksomheden rettet mod det kommende Bayern-United-slag. Ikke mindst på grund af den dramatiske Champions League-finale på Barcelonas hjemmebane Camp Nou i 1999. Opsatte tyskere Her førte tyskerne 1-0 indtil kort før tid, hvor så Teddy Sheringham udlignede. Og for at gøre ondt værre scorede norske Ole Gunnar Solskjær englændernes 2-1-sejrsmål i dommerens tillægstid. »Vi har nu muligheden for at hævne nederlaget fra 1999«, lød det fra Bayern Münchens brasilianske angriber Giovanne Elber. Det tyske mandskab får i hvert fald ingen problemer med at sætte sig op til kampen, vurderede Bayern-træneren Ottmar Hitzfeld efter lodtrækningen. »Det blev en fantastisk lodtrækning, selv om det var den sværeste modstander, vi kunne trække. Men mod Manchester United bliver det absolut intet problem at motivere spillerne til at yde deres bedste«, sagde Hitzfeld. Manchester United-lejren virkede ikke synderlig skræmt over de to forestående kvartfinaleopgør mod Bayern München. »Bayern vil klart gå efter at hævne finalenederlaget, men vi har bestemt ingen dårlige minder fra den kamp«, sagde Manchester United-talsmand Ken Merrett efter lodtrækningen. Drømmefinale aflyst Fredag blev det ligeledes klart, at manges drømmefinale mellem Manchester United og Real Madrid ikke bliver til noget i år. For i Nyon blev der også trukket lod til semifinalerne, og her skal vinderen af Bayern München - Manchester United-kampen møde den samlede vinder af Galatasaray - Real Madrid. Det opgør er også mødet mellem de regerende spanske Champions League-mestre og de tyrkiske UEFA Cup-vindere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Britisk historiker har en opskrift på at besejre Putin
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























