Politiken lørdag: Ni FC København-spillere besøgte i går eftermiddag Ståle Solbakken på Rigshospitalet, hvor den norske fodboldstjerne fortsat er indlagt, og hans familie er samlet omkring ham. FCKerne fik, fortæller anfører Michael 'Mio' Nielsen, en meget glædelig oplevelse, og nu kan alle se fremad med optimisme. »Vi ville jo gerne have et andet billede af Ståle, end det vi så på træningsbanen tirsdag formiddag, da han blev ramt af hjertestoppet. Og det var en fantastisk lettelse og glæde, at det var den Ståle, vi kender så godt, vi mødte«, fortæller Michael 'Mio' Nielsen. »Han opførte sig som altid med smil på læben, han jokede og var glad«. »Han snakkede lidt om vores hjemmekamp på søndag mod OB i Parken, og han ønskede Niclas Jensen tillykke med udtagelsen til landsholdstruppen«. »Vi var lidt bevægede i starten, og det er jo lidt mærkeligt, at han overhovedet intet kan huske om den dramatiske hændelse. Han er vist nok en lille smule 'mør' i kroppen, men som vi så og oplevede ham, har han slet ingen alvorlige mén, og han var fuldstændig klar i hovedet«. »Ståle talte om, at han håber, at han snart kan komme i gang med røre sig og motionere igen, og han virkede noget utålmodig. Han vil gerne ud og hjem snart«, forklarer FCK-anføreren videre. Nye undersøgelser Efter alt at dømme skal Ståle Solbakken, der er i fortsat bedring og oppegående, blive på Rigshospitalet et godt stykke tid endnu. Specialister skal i næste uge forsøge med at klarlægge, hvorfor den toptrænede nordmand pludselig fik hjertestop. »Lægerne går i gang med et undersøgelsesprogram«, fortalte Rigshospitalets informationsmedarbejder Lisbeth Westergaard fredag eftermiddag. »Der er intet nyt om, hvornår Ståle Solbakken kan udskrives. Han trænger til fred og ro«. Michael 'Mio' Nielsen kan blive manden, der i Parken skal afløse Ståle Solbakken på den centrale midtbane, mod fynboerne, som lagde ud i efteråret med den overraskende 2-1-sejr i Brøndby. Oppe foran skal nyindkøbte Heine Fernandez erstattes, eftersom han afsoner én spilledags karantæne. Den store svensker Pascal Simpson har anbefalet sig kraftigt til Superliga-holdets startopstilling med fire scoringer i de to seneste kampe på FCK-mandsakabet, der spiller i den danske-svenske Ørestads Cuppen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Alexander Holm
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
INTERNATIONAL KOMMENTAR
De NYVALGTE
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























