Håndboldens enfant terrible, alias Slagelses håndboldtræner Anja Andersen, er vred. Vred på erhvervslivet i Slagelse og omegn, som ifølge håndboldstjernen ikke er meget for at slippe slanterne. Det siger Anja Andersen fredag til Regionalen DR i Næstved. »De vil gerne tale om, hvor godt et håndboldhold vi har i byen, men når vi skal tale om penge til sponsorater, så er de ikke meget for at slippe pengene«, siger Anja Andersen til Regionalen DR. Med på fribillet Anja Andersen mener, at hele byens erhvervsliv profiterer af håndboldholdet, og hun støttes af projektleder Steen Hansen fra Waterfront Communication i Hellerup. »De virksomheder i Slagelse, som ikke bakker økonomisk op om håndboldklubben, kører med på en fribillet. Selv om holdet har spillet i den næstbedste række, har klubben fået urimelig meget presseomtale, og nu er det pludselig en sportsby i stedet for bare en station på vej til København eller Jylland«, siger Steen Hansen. Han mener, at Anja Andersen-effekten er på højde med den, Peter Schmeichel eller Laudrup-brødrene leverer. Formanden for Slagelse Erhvervsforening, Jens Vangkilde, synes også, at flere af hans medlemmer burde støtte klubben: »Alle virksomheder i byen, der nyder godt af Anja-effekten, bør overveje, hvor mange penge de vil støtte håndboldklubben med«, siger Jens Vangkilde fredag. Slagelses bedste håndboldkvinder - med Anja Andersen ved roret - er netop rykket op i landets bedste håndboldrække.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
En bemærkelsesværdig gyser udspiller sig lige nu i Mississippi
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce