George Graham er færdig i Tottenham. Manageren, der har disciplin som en vigtig dyd, står ikke længere i spidsen for den engelske Premier League-klub, oplyste klubben fredag. Favorit til at overtage pladsen er Southampton-manageren, Glenn Hoddle. I første omgang har David Pleat taget over som en midlertidig løsning. Klubbens økonomidirektør, John Sedwick, fortalte, at Grahams farvel skal ses i forbindelse med nogle udtalelser fra Graham omkring klubbens fremtid og økonomiske situation. Udtalelser, der fredag bragte London-klubben i mediernes kritiske søgelys. »Jeg havde et privat møde for nogle dage siden. Og pludselig dukker der ting fra det møde op i medierne. Derfor forlangte jeg en forklaring fra Graham fredag. Det kunne jeg ikke få, og i det hele taget var Grahams attitude omkring sagen besynderlig«, sagde Sedwick, og fortsatte: »Jeg kan ikke arbejde sammen med en person, som ikke arbejder for klubbens interesser. Og derfor blev jeg enig med Graham om, at samarbejdet ikke kunne fortsætte«. Hård hund George Grahams ansættelse i oktober 1998 blev mødt med vantro i Tottenham. Graham var selve personificeringen af den store succes, som rivalerne fra Arsenal oplevede i slutningen af 1980erne og starten af 1990erne, men lidt tillid blev der dog skabt, da holdet året efter vandt Liga Cuppen med blandt andre danske Allan Nielsen på holdet. Efter at være mødt med 'Graham out'-tilråb på White Hart Lane i store dele af efteråret, var tilhængerne efterhånden ved at acceptere den benhårde manager, hvis stigende popularitet for nylig fik yderligere rygvind, da Tottenham kvalificerede sig til semifinalen i den store engelske pokalturnering F.A. Cuppen mod netop Arsenal. Masser af rygter Hos de engelske bookmakere blev den tidligere engelske landstræner og tidligere Spurs-stjerne, Glenn Hoddle, fredag kørt i stilling som favorit som ny chef på White Hart Lane. Også Terry Venables, Gary Mabbutt og Gianluca Vialli nævntes som kandidater med chancer. Under alle omstændigheder bliver det en meget svær - måske umulig - opgave. Forventningerne er store, sulten ligeså. Ikke siden sæsonen 1960/61 er det lykkedes The Spurs at vinde det engelske mesterskab, og holdet har efterhånden gennem mange år haft svært ved at hæve sig over midterniveauet i Premier League.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Historien om de bedste hold, der ændrede verdensfodbolden uden at løfte trofæet – og ja, Danmark er på listen
80 år
Debatindlæg af Alexander Holm




























