0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

AGF havde heldet mod HFK

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Først i det 89. minut fik AGF hul på HFK Sønderjylland, så østjyderne søndag hev alle tre vigtige point hjem i Superligaopgøret i fodbold på det nyrenoverede men fortsat byggerodsramte Århus Stadion. 4495 tilskuere trodsede martskulden og så indskiftede Bo Nielsen sikre AGF seks point ned til Herfølge, der sammen med netop HFK ligger under stregen i landets bedste fodboldrække. De tre point var det bedste, man som hjemmefan kunne sige om kampen, for ellers var der ganske langt mellem de opløftende punkter fra AGFs side.

I store dele af anden halvleg var Superligaens sønderjyske bundprop således spilstyrende mod et nervøst hjemmemandskab.

AGF tabte i forårets første runde til et andet af bundholdene AB, mens HFK - tidligere Haderslev - tabte hjemme til et velsmurt Lyngby-mandskab. I efteråret delte AGF og Haderslev på Århus Stadion, og HFK tager i sidste runde imod Århus-holdet.

Turde ikke
AGF-træner John Stampe fortalte i pausen sine spillere, at 0-0 var bedre end at tabe 1-0. Logikken i den kommentar er naturligvis til at få øje på, men det siger alligevel meget om AGFs situation, at man mod HFK ikke turde forsøge de store satsninger. Hjemmeholdets anfører og midtbanestyrmand Anders Bjerre var derfor også fuldt tilfreds med den måde, holdet havde lukket af på.

»Vi var nærmest desperate for, at de ikke måtte score. Jeg synes, vi er disciplinerede nede bag i. Fremad banen kniber det måske lidt, og kampen blev aldrig seværdig. Men i dag var der altså himmelvid forskel på at spille 0-0 og så vinde«, sagde Bjerre.

Anføreren selv havde en vigtig fod med i den afgørende kasse.

Nemt mål
Efter godt forarbejde af Mads Jørgensen sendte Gregers Ulrich fra højrekanten bolden indover. Anders Bjerre satte indersiden på første gang, men HFK-keeper Jesper Mortensen fik vippet bolden på stolpen. Mortensen kunne dog ikke nå bolden igen, og da midterforsvarer Per Hamborg var for længe om at sparke væk på målstregen, slog Bo Nielsen i stedet til.

Et af de nemmeste mål han har sendt i nettet på Århus Stadion - og formentlig også et af de vigtigste. Først med 20 minutter igen var Bo Nielsen kommet på banen i stedet for en svag Allan Borgvardt. Hverken han eller Nocko Jokovic fik ret meget ud af det i front.

De to løb alt for ens til at åbne HFK-forsvaret, når de klumpede sig sammen på midten. Selv om Bo Nielsen er udpræget boksspiller, virkede han alligevel mere bevægelig end især Borgvardt. Og så formåede han bare at være på rette sted på rette tidspunkt.

Toft bedst hos HFK
Bedste mand i front for sønderjyderne var hovedstødsstærke Henrik Toft. Han faldt i feltet efter nærkontakt med AGFs nye højreback Jens Overgaard - der begik straffe mod AB - og selv om det lignede en ulovlighed, lod dommer Jan Hald spillet køre videre.

Gæsternes farligste forsøg kom med 13 minutter igen, da indskiftede Michael Steffensen efter fint ping pongspil pludselig var helt fri i kanten af feltet. Hans skud gik under AGF-keeper Erik Boye men også snævert forbi stolpen.

Anders Bjerre havde let ved at dominere i sin nye rolle på midtbanen, men også Mads Jørgensen og i korte glimt unge Henrik Bøgebjerg gjorde det fornuftigt. Der var hjemmebanedebut til venstremidtbane Jesper Sørensen og de to backs Jens Overgaard og Baris Özcan.

De to sidstnævnte mangler fortsat helt at finde hinanden, men den unge tidligere Brøndby-spiller Özcan viste fornuftige offensive takter, når han vovede sig med frem, men måske kan sejren give århusianerne lidt mere tro på deres spil.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere