Tavsheden var nærmest larmende i Viborgs omklædningsrum efter søndagens Superligakamp i fodbold mod Brøndby. Spillerne var synligt skuffede over 1-3-nederlaget i topkampen på Viborg Stadion. »Det var en meget irriterende kamp at tabe. Vi sad på det hele i første halvleg og spillede fantastisk, og hvis vi havde haft noget mere skarphed, havde vi afgjort kampen allerede i første halvleg. I stedet svigtede koncentrationen, og Brøndby fik to mål efter dødbolde«, sagde Viborgs træner, Kim Poulsen, efter kampen. Hjemmeholdets normalt så sikre midterforsvarer, Palle Sørensen, var også træt af Brøndbys lette mål. »Jeg fejlbedømte situationen, så Per Nielsen kunne forlænge et indkast ind til Ruben Bagger«, sagde forsvareren ærligt om sin rolle ved Brøndbys udlignende mål. Lettelse I Brøndbys lejr var der lettelse over sejren, som betyder, at københavnerne stadig hænger på i toppen. »Hvis vi havde tabt, havde vi været fem point efter Silkeborg og fire efter Viborg, så sejren er helt utrolig vigtig for at være med i toppen«, sagde træner Åge Hareide, der glædede sig over, at det lykkedes at flytte spillet længere frem i anden halvleg. »Viborg var meget organiserede og dygtige i første halvleg, men vi var bedre til at udnytte vores chancer«, mente han. Selv om Viborg tabte for første gang i seks kampe, og skuffelsen var til at få øje på, var optimismen dog ikke helt lagt på hylden. »Vi er på ingen måde ude af mesterskabskampen, selv om det var for dårligt, at vi lukkede Brøndby ind i kampen på to dødboldssituationer, hvor vi har tid til at organisere os«, sagde forsvareren Ralf Pedersen. Ser fremad Og træner Kim Poulsen har da også noget at bygge videre på frem mod den vigtige topkamp mod Silkeborg på udebane om to uger. »Vi viste mange gode takter, men marginalerne var på deres side. Derudover skal vi lige have rettet nogle fejl til, men generelt spillede vi flot årstiden taget i betragtning«, sagde Kim Poulsen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige del om demokraternes fremtid
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.