Politiken fredag: Medens de fleste af Europas topnavne i professionel golf enten holder pause eller spiller i USA, har andre mulighed for at føre sig frem i denne uges European Tour-turnering Madeira Island Open på den portugisiske atlanterhavsø. Det gælder bl.a. Danmarks Søren Hansen, der med en score på 68 slag, fire under par, er på en tiendeplads som han dog deler med ikke færre end 13 andre. Men eftersom der også er blevet plads til adskillige spillere fra den underliggende Challenge Tour, så gælder det samtidig noget i denne forbindelse så eksotisk som en islandsk deltager, Birgir Hafthorsson. Islændingen, der sluttede som nr. 144 på sidste års Challenge-rangliste, åbnede op med en flot runde i 69 slag, og det rækker foreløbig til en delt 24. plads. Af de fem danskere med European Tour-kortet er det foruden Søren Hansen kun Søren Kjeldsen der stiller op, og han lagde stilfærdigt ud med en runde i 71 slag. To af Danmarks Challenge Tour-spillere, Thomas Nørret og Knud Storgaard, prøver imidlertid også lykken på Madeira, men begge får givetvis problemer med at klare cuttet i dag efter runder i henholdsvis 73 og 76 slag. Turneringens førsteplads deles af ireren Des Smyth og englænderen Malcolm MacKenzie, begge i 66 slag. Danmarks topnavn Thomas Bjørn skulle i denne uge have taget fat på sin USA-udflugt, men han har imidlertid valgt at holde en lille pause, efter at familien er flyttet fra vinter-residensen i Dubai til sommerboligen i London, og agter derfor først at slå til i de kommende Players Championships i Florida. Den amerikanske presse havde ellers set hen til en ny konfrontation mellem den danske triumfator fra Dubai og verdens-etteren Tiger Woods og havde også bygget op til det i foromtalen af Bay Hill Invitational turneringen som startede i går i Orlando. Men Tiger Woods er på plads, og hans problemer synes at fortsætte, for en første runde i beskedne 71 slag, et under par, rangerer ham et pænt stykke fra førerfeltet. .
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Valget har givet en lang række 'for første gang'. Her er et udvalg
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce