De danske europamestre i rally, Henrik Lundgaard og co-driver Jens Chr. Anker, blev lørdag offer for vejrgudernes lune, da deres Toyota Corolla WRC i bogstaveligste forstand blev hængende i mudderet på den 12. af de i alt 22 planlagte hastighedsprøver i Det Portugisiske Rally. Kraftigt regnvejr har i de seneste uger plaget Portugal, og vejene, der indgik i årets tredie rally i VM-serien, var så opkørte, at løbsledelsen allerede fredag besluttede at aflyse to hastighedsprøver. Og kørselsforholdene var ikke bedre lørdag, da kørerne skulle ud på den længste etape i det tre dage lange billøb. Og allerede på dagens første hastighedsprøve fik danskerne problemer. »Vi punkterede på prøven og var tvunget til at skifte hjul ude i mudderet. Det kostede tre minutter og satte os fire placeringer tilbage«, fortalte Henrik Lundgaard lørdag til ritzau. Knækkede trækaksel Som om det ikke var nok. På den efterfølgende hastighedsprøve knækkede en trækaksel til venstre forhjul på danskernes firehjulstrukne 300-hestes Corolla. »Vi kom med høj fart i en blød højrekurve. Så knækkede trækakslen, og vognen gled stille af vejen og ud i en mudderpøl, der var værre end det, vi havde kørt i. Der var en del portugisiske tilskuere, men de stod tørt og godt oppe på en forhøjning, så det tog lidt tid, inden jeg fik dem overbevist om, at de skulle hjælpe med at skubbe os fri. Det lykkedes, men på det tidspunkt havde vi mistet yderligere 13 minutter. Med udsigt til at skulle køre endnu en hastighedsprøve med knækket trækaksel og risiko for, at den kunne slå motoren i stykker, valgte vi at trække os ud af løbet«, fortalte Henrik Lundgaard. Inden Det Portugisiske Rally førte det danske hold kampen om Teams Cup - det uofficielle verdensmesterskab for privatkørere. Henrik Lundgaards position i Teams Cup beror nu på, hvordan det går danskerens værste konkurrent, finnen Pasi Hagström, der kører en Toyota Corolla identisk med danskerens. Bliver finnen bedst placerede Teams Cup-kører i Portugal, vil han i den samlede stilling komme op på siden af Lundgaard.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce