Politiken fredag: Efter sidste uges triumf over Tiger Woods i Dubai holdt Danmarks golfstjerne Thomas Bjørn med en runde i 69 slag, tre under par, lidt lavere profil, da man i går i en anden ørkenstat tog fat på en ny European Tour-turnering, Qatar Masters. Det rækker til en 30. - plads, seks slag efter svenskeren Robert Karlsson og waliseren Mark Pilkington, der deler førstepladsen. Men hvis nogen derefter skulle forledes til at tro, at Thomas Bjørn bare hviler ud på laurbærrene, dementerer hovedpersonen det selv. »Hvad der skete i sidste uge er fortid. Jeg spiller for at vinde turneringer, og jeg har ikke tænkt mig at slække på indsatsen her, bare fordi jeg vandt i søndags«, forkyndte danskeren inden starten i Qatar. Han pointerede dog også, at han i denne sæson fortsat fokuserer mest på Major-turneringerne og Ryder Cup. »Og så stiler jeg ellers efter en plads i verdensranglistens top 5. Hvis det lykkes, er der jo ikke langt til en fjerde-, en tredje- eller en andenplads, og lad os så bare håbe, at Tiger Woods til den tid har fundet en anden planet at spille på«. Funderede en bredt smilende Thomas Bjørn, der på den seneste verdensrangliste rykkede frem som nr. 14, men stadig erkender, at Tiger Woods på sine bedste dage er i en klasse for sig. Den indstilling er danskeren ikke ene om at have. Selvom Tiger Woods endnu ikke har vundet en turnering i år, ser de engelske bookmakere f. eks. helt bort fra ham i væddemålet om, hvem der i år slutter bedst på den amerikanske Tour-pengeliste. De samme bookmakere har dog også fået øjnene op for Thomas Bjørns potentiale. Efter sejren i Dubai er danskeren således faldet voldsomt i odds på, hvem der vinder årets første Major, The Masters på Augusta-banen 5. -8. april. Nu rangeres Thomas Bjørn nemlig side om side med kapaciteter som Greg Norman, Australien, Jesper Parnevik, Sverige, og Fred Couples, USA. Alle står til odds 50-1, medens f. eks. Darren Clarke, Nordirland er længere tilbage med 66-1. Colin Montgomerie, Skotland og Lee Westwood, England, står begge til 28-1. Favorit er naturligvis Tiger Woods. Hvis han vinder, får man 11 dollar igen for en indsats på 7.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Politiken mener: Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.