0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Overraskende dansk bordtennismester

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danmarks nye bordtennismester på herresiden hedder lidt overraskende Finn Tugwell. DM-guldet blev en realitet, da han i en tæt femsætsmatch søndag gjorde det af med unge Michael Maze i en lidt skuffende besøgt Brønderslev Hallen.

På kvindesiden var danmarksmesteren til gengæld ingen overraskelse, idet Brønderslevs Pia Finnemann med en sejr over Trine Grauholm fra Hørning genvandt den øverste plads på podiet og hjemførte titlen for fjerde gang. Finnemanns sejrscfre blev 21-14, 14-21, 21-15 og 21-16.

Langsom starter
For første gang siden 1990 hedder mændenes danmarksmester ikke Allan Bentsen eller Martin Monrad. Og med guldet fik Tugwell oprejsning efter de seneste fire år at være blevet hægtet af i semifinalen. I alle finalens sæt kom Finn Tugwell langsomt fra start, men efter et lidt ukoncentreret første sæt blev den senere vinders spil skarpere i løbet af kampen. Spændingen holdt til det sidste, og 11-21, 21-19, 21-19, 19-21 og 21-16 i Hørning-spilleren Tugwells favør vidner om en tæt dyst. Allerede i andet sæt vandt Tugwell nogle meget afgørende bolde. Farums 19-årige Michael Maze havde med første sæt i lommen spillet sig frem til 19-16, hvor han havde fem server.

Men hans modstander tog alle fem i streg og var pludselig på 1-1 i sæt. Igen i tredje sæts sidste bolde havde Tugwell det bedste spil - og de bedste nerver. Foran 19-18 måtte den senere danmarksmester se sin netruller forsvinde ud over kanten af bordet, men han bevarede roen og vandt alligevel 21-19. I fjerde sæt førte Maze 19-16 og 20-17, inden han fik 21-19 i hus.

I sidste og afgørende sæt lagde Maze igen bedst ud, men ved 12-12 tog Tugwell føringen, og den slap han ikke igen. Da han i Mazes serv bragte sig foran 19-16, var vejen til hans første DM-guld banet med to intense bolde.

Slog topseede
I semifinalen slog Finn Tugwell den højest placerede dansker på verdensranglisten, Allan Bentsen, der ellers i slutningen af februar leverede et af karrierens flotteste resultater, da han i Qatar Open slog verdensranglistens nummer fire. Søndag måtte han dog bøje sig i fire sæt for en tændt Tugwell. Og da Michael Maze ligeledes i fire sæt gjorde det af med den forsvarende mester, klubkammeraten Martin Monrad, var begge topseedede ude efter semifinalen. Som bedste dansker ligger Bentsen på 44. pladsen i verden, mens Tugwell som den lavest rangerende af de fire er nummer 100. Maze er 30 pladser foran Tugwell, men alligevel blev der ved DM byttet godt og grundigt rundt på den fordeling.

»Jeg vidste jo på forhånd, at jeg for at blive mester skulle slå to af de andre. Jeg vidste også, at jeg kunne, hvis jeg leverede 100 procent. Tidligere har de kunnet slå mig, hvis de bare spillede 80-90 procent, men nu presser jeg dem bedre«, sagde Tugwell, efter at guldet var hængt om hans hals.

Tugwells procentregning var Allan Bentsen enig i:

»Finn har virkelig forbedret sig. Tidligere har han måske haltet lidt efter Maze, Monrad og jeg. Han spiller lidt anderledes, end vi gør. Hans spil er ikke så afhængig af serven, og han kan godt lide at holde bolden på bordet, og det gør ham lidt svær for os andre«.

Netop Bentsen og Tugwell leverede i semifinalen mesterskabernes vel nok flotteste singlekamp. Duellerne var lange og medrivende, og de skiftedes godt til at sætte gang i publikums hænder. Finalen var præget af kortere dueller, hvor den, der var først på bolden, som regel hurtigt hev pointet hjem. Derfor blev den trods det tætte løb aldrig helt så medrivende som semifinalen.

Maze skadet
Lørdag måtte Michael Maze trække sig fra doublen på grund af en knæskade. Den gav ham problemer igen til sidst i semifinalen mod Monrad, men han viste ingen tegn på smerter i finalen. På kvindesiden var Pia Finnemann forholdsvis suveræn. I sin semifinale mod Hillerøds Michelle S. Nielsen gjorde hun kort process efter tre hurtige sæt.

Og selv om hun og Trine Grauholm tidligere har udkæmpet et par tætte dyster, viste finalen, at Finnemann ligger lidt alene i toppen af dansk damebordtennis. Hun vandt også DM i 1996 og 1997, og efter at Grauholm tog mesterskabet i 1998 og 1999, er Finnemann virkelig rykket ud i overhalingssporet.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere