Med en sejr på 36-19 over Amager sikrede Slagelse med træner Anja Andersen på sidelinjen sig søndag eftermiddag oprykning til kvindernes håndboldliga. Der resterer godt nok to runder i 1. division øst, men med fire points forspring og en måldifference på 554-322, hvilket er 94 mål bedre end forfølgerne fra Team Midtsjælland, så skal der mere end mirakler til at spolere Slagelse direkte kvalifikation til den bedste række. Trods den store målforskel venter Slagelse med at lade champagnepropperne springe og fejre oprykningen til den 18. marts, når Roar kommer på besøg i Antvorskovhallen i næstsidste runde. Slagelse har været totalt overlegne i løbet af hele sæsonen og blot sat et enkelt point til, da holdet spillede uafgjort mod Team Midtsjælland. Anja Andersen forstærkede op til sæsonen holdet med bl.a. Janne Kolling, Jockelyn Tienstra og Hong Jeong-Ho, som skulle være med til at sikre holdet oprykning til den bedste liga. Men med Anja Andersens ambitioner om at have verdens bedste klubhold på tre år, så bliver yderligere tilgang nødvendigt. »I løbet af de kommende to uger skriver vi kontrakt med tre til fire nye spillere«, lyder meldingen fra Slagelses pressechef, Brian Mollerup. Allerede i sidste uge lå det fast, at det andet hold, som sikrer sig direkte oprykning til ligaen, bliver Team Esbjerg, som dermed kun var nede og vende i 1. division i en enkelt sæson. Det ligger ligeledes fast, at Team Midtsjælland, Roar og Tvis Holstebro skal ud i oprykningsspil, mens flere hold kæmper om den sidste plads i 1. division vest.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce