Politiken mandag: Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) erkender nu, at rapporten 'Eliteidræt i Danmark' er mangelfuld i forhold til at lave love inden for fodbold, håndbold og ishockey. Derfor er ministeren åben over for at sætte et nyt arbejde i gang for at få beskrevet problemerne hos professionelle spillere. »Det er nok nødvendigt, at vi går ind og kigger på de problemstillinger, som spillerne med rette rejser. Jeg vil ikke udelukke, at der er brug for en kortlægning af hele det her område«, siger Elsebeth Gerner Nielsen, der dog ikke vil kritisere den nyudkomne eliteidrætsrapport. Uden TD-støtte »Redegørelsen, som netop er kommet, omhandler Team Danmark-stof. Og de professionelle spillere får ikke støtte fra Team Danmark«, siger kulturministeren, der i dag åbner sin årlige Idrættens Rigsdag med titlen 'Det ypperste i sporten'. Det er især Spillerforeningens direktør, Mads Øland, som har kritiseret eliteidrætsrapporten for at være mangelfuld. Ud over fuldtidsprofessionelle spillere i ishockey, fodbold og håndbold, så beskæftiger den sig heller ikke med den såkaldte sub-elite eller med de sportsfolk, som er deres egne arbejdsgivere - Camilla Martin og Peter Gade eksempelvis. Krav om nyt udvalg »Rapporten kan i hvert fald ikke danne grundlaget for lovgivningen på hele eliteidrætsområdet«, siger Mads Øland, der især er bekymret for alle de spillere, der i de kommende år afslutter deres karriere uden en uddannelse eller økonomisk mulighed for at begynde på en. »Regeringen må med det samme nedsætte et nyt udvalg, som kan redegøre for forholdene for de eliteidrætsudøvere, som ikke er med i den seneste eliteidrætsrapport. Og der bør fra starten fastlægges en politisk proces efter rapporten kommer«, siger Mads Øland. Team Danmark-direktør Preben Kragelund er enig. »Der er absolut behov for, at der gennemføres en analyse af de professionelle idrætsudøveres vilkår«, siger Preben Kragelund.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























