Politiken mandag: Hvad angår opmærksomhed var det absolut et af de mindre danske mesterskaber, der i går blev kæmpet om i Lyngby Hallen, men det betød ikke noget for entusiasmen blandt Danmarks bedste indendørs hockeyspillere, som kæmpede intenst om æren og titlen. 150 tilskuere havde også fundet frem til mesterskaberne, der til gengæld gav fuld valuta for entréen både i form af spændende finalekampe og en gedigen overraskelse, da hjemmeholdet Orient fra Lyngby brød Slagelses traditionelle dominans hos herrerne. Fire år i træk har landets helt klart dominerende klub fra Sjælland vundet DM, og da de forsvarende mestre i denne sæson også har imponeret ved at nå blandt de sidste i Europa Cuppen, var der lagt op til en rutinesag i finalen, hvor Orient imidlertid vandt de to gange tyve minutter med 9-5 efter 3-3 ved pausen. »Man kan roligt sige, at vi brød Slagelses dominans, men vi har også trænet hårdt i år. Der har været mange sure aftener, hvor man har overvejet, om det var sliddet værd, men nu er det os, der skal ud og spille Europa Cup i næste sæson«, lød det fra en af de nykårede danmarksmestre Emil Kousgaard, der sammen med holdkammeraterne havde spillet semifinale lørdag. Kun syv hold deltager i den bedste danske indendørs hockeyturnering, men de danske mestre har alligevel traditionelt leveret nydelige resultater rundt omkring i Europa, hvor spillet, der involverer seks spillere på en håndboldbane, er langt mere populært. I lande som Tyskland og Holland samler sporten rigtig mange tilskuere. Også kvinderne spillede søndag finale i Lyngby Hallen. Her var der imidlertid ingen ubehagelige overraskelser for Slagelse, der helt som ventet vandt finalen over Københavns Hockeyklub. Cifrene 6-5 var dog knapt så overbevisende.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer første plads fra republikanerne
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
-
»Hov, hov! Den grænse har vi overtrådt for længst«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce