Politiken tirsdag: Man kan roligt sige, at de traditionelle danske ketsjersportsgrene er nede med mindst et par sæt i forhold til den øvrige idrætsverden, når det gælder om at holde fast på de unge. Tallene taler således for sig selv. Dansk Tennis Forbund har over en otte-årig periode mistet over 80 procent af medlemmerne blandt de 18-25 årige, og hos bordtennis og badminton er tendensen den samme. Når spillerne bliver seniorer siger de farvel til ketsjeren eller battet for i stedet at spille bold eller dyrke aerobic. 300 unge, der indenfor de seneste tre år har valgt ketsjersporten fra, er i en ny rapport om unges valg af idrætsgrene blevet spurgt om deres syn på problemerne, og her er det specielt klubbernes evne til at gøre noget for breddespillerne, der bliver kritiseret. Der mangler simpelthen skræddersyet træning, holdfællesskab og opmærksomhed, ligeså snart de næstbedste spillere når ud over juniorrækkerne. Derfor forsvinder de ligeså stille fra de tre idrætsgrene. »Det er lidt spøjst, at man taler så meget om nutidens unge som individualister. Noget af det, de savner allermest i ketsjersporten, er fællesskab og holdfølelse«, siger Thomas Karlsson fra PLS Rambøll, der står bag rapporten. Nye initiativer I Dansk Badminton Forbund indrømmer breddekonsulent, Anne-Marie Lyduch, at det er et problem at fastholde de unges interesse for fjerbolde, når juniortiden er forbi. »Det er i den alder, de holder op, men vi opfordrer meget klubberne til at gøre noget. De skal indlemme de unge i seniortrupperne, selv om de ikke er gode nok, og der skal stadig være en voksen træner til at tage sig af dem«, siger Lyduch, som kan se problemet direkte ved, at mange motionsturneringer for unge må aflyses på grund af manglende tilmeldinger. Af samme årsag har Dansk Badminton Forbund sat flere målrettede projekter i gang for få de unge til at blive en del af seniorlivet. Sammen med Dansk Håndboldforbund udbyder forbundet for eksempel specielle lederkurser, som skal give de unge nye udfordringer og ansvar, og i Greve Strand Badmintonklub, hvor Anne-Marie Lyduch er formand, har de været forsøgskaniner i et andet projekt, som nu bliver udvidet til fire andre klubber. Her har de unge været med resten af seniorafdelingen på teambuilding kurser, og det har resulteret i helt nye initiativer, hvor klubbens unge har fået indført show før førsteholdskampene, mens der en gang imellem bliver lavet bar i hallen som alternativ til cafeteriet. »Det bliver lige pludselig fedt at være med for de unge, og hvis kurserne også bliver en succes i de fire andre klubber, kører vi løs fra næste sæson«, lover Anne-Marie Lyduch. Bordtennis afvisende Helt så langt er Dansk Tennis Forbund ikke nået. Problemerne med de 18- 25-årige bliver godt nok også her taget seriøst, men breddekonsulent Erik Terp må erkende, at der indtil nu ikke har været overskud til at koncentrere sig specifikt om den målgruppe. Flere klubber har dog taget det første skridt ved at indføre en særlig studieordning, så de unge i hvert fald ikke bliver skræmt væk økonomisk i de første seniorår, hvor kontingentet i tennis eller badmintonklubben let kan ødelægge SU-budgettet. I Dansk BordTennis Union er generalsekretær Dorte Kronsell til gengæld afvisende over for, at sporten skulle have et specielt problem med at fastholde de unge. »Der er masser i den aldersgruppe, der holder op, men sådan er det overalt. Hvis ikke de er superhamrende gode, vælger de at prioritere gymnasie, kærester og venner«, siger generalsekretæren. Hun hæfter sig i stedet ved den medlemstilgang, bordtennissporten havde i andre aldersgrupper sidste år, hvor der blandt andet kom flere børn til de grønne borde. »Vi har ikke sat noget specifikt i gang for de 18-25-årige, for vi har ikke opfattet dem som et problem. Hvis det var de yngre spillere, som forsvandt, ville det være et problem«, siger Dorte Kronsell.