Det bedste danske bud på en Tour de France-billet hos Team CSC i år hed Jakob Piil. Med tryk på hed. Schweiz Rundt viste, at formen ikke var, hvor den skulle være, og derfor meldte Piil selv ud, at han ikke længere var i spil til Touren. I dag sidder han tilbage med en følelse af at have spildt fem måneder. »Mit styrt sidste år betød fire måneders pause, og derfor har jeg trænet ekstra hårdt og helliget mig cyklingen mere end nogensinde for at komme i form. Jeg har kun fokuseret på Touren og har derfor ikke lavet et eneste nævneværdigt resultat i andre løb. Nu kommer jeg så ikke med i Touren alligevel, og derfor føler jeg lidt, at de sidste fem måneder har været spildt«, siger Jakob Piil. Efter søndagens DM på landevej står den på bevidst formdyk for Piil, hvorefter han håber at køre sig med på CSC's hold til Spanien Rundt i efteråret. Overvejer at melde fra Heller ikke sidste år blev der plads til Piil på Team CSC's Tour-hold, og det får nu danskeren til at overveje, om han næste år skal melde helt fra. »Touren er det største. Det er der, det sner. Men vores hold bliver hele tiden stærkere, og til vinter vil jeg da se på, hvor store mine chancer er for en plads i Touren næste år. Jeg ved, jeg er god nok, hvis jeg er i topform, men hvis jeg hænger på et af de yderste mandater, så kan det meget vel være, at jeg med det samme melder mig ud af Tour-ræset for i stedet at kunne satse på andre løb«, siger Jakob Piil, der fire gange tidligere har været med i Tour de France med en etapesejr i 2004 som højdepunktet. Ingen planer om at skifte hold Næste år kører han også hos Team CSC, hvis ellers Bjarne Riis tilbyder ham en kontrakt. Den nuværende løber ud til årsskiftet, men Piil har ingen planer om at skifte til et mindre hold for at få større chancer for en femte deltagelse på de franske landeveje. »Jeg har det godt, hvor jeg er, og jeg er også god nok til at køre Tour de France for CSC, hvis jeg er i topform. Jeg var tæt på i år, men sygdom ødelagde mine Tour-drømme. Jeg tror ikke selv, at jeg har kørt min sidste Tour, men nu må vi se, hvor stærkt holdet bliver i de kommende år«, siger Jakob Piil.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























