Efter at have boet mere end 12 år i Monaco kender Tom Kristensen fyrstendømmets 1,95 kvadratkilometer lige så godt som bukselommerne i sin køredragt. Han kender også de trafikale forhold i de snoede gader og ved, hvornår det er bedst at køre hjemmefra lejligheden i bydelen Fontvieille for at overholde en aftale.
Så på slaget 10 kommer Tom Kristensen vinkende kørende på sin gule Vespa-scooter og parkerer den behændigt på fortovet.



























