Mikkel Kessler bokser ikke næste måned i Herning. Hans venstre øje er skadet, og han har haft problemer med svimmelhed.
Det meddeler Mikkel Kessler og Team Sauerland på et pressemøde i København.
I baggrunden er der bannere, hvor der står »Se Kessler i Super Six«. De kan godt pilles ned igen.
Mikkel Kessler kommer ikke i ringen i næste måned, hvor amerikanske Allan Green ellers var på plakaten i den prestigefyldte turnering Super Six i Herning.
Skulle sikre sig billet
Det var kampen, hvor Kessler skulle sikre sig billetten til Super Six-semifinalen i begyndelsen af det nye år.
»Det gode er, at jeg ikke er færdig, som jeg var bange for. Min drøm om Super Six er slut. Jeg er skuffet, men må kigge frem nu«, siger Mikkel Kessler på pressemødet.
Mikkel Kesslers boksekarriere er truet af skadeI går var han til det sidste lægetjek, hvor det blev fastslået, at det venstre øje kan blive normalt igen, hvis han får ro i mindst ni måneder startende fra april.
»Jeg er selvfølgelig skuffet over mine øjne. Det har generet mig i lang tid. Jeg er selvfølgelig nødt til at melde fra. Jeg var bange for, om det var hjernen, eller om jeg kunne blive blind. Jeg er klar om et lille år«, siger Mikkel Kessler.
Skadet sidste år
Da han som daværende WBA-verdensmester tabte sit VM-bælte mod Andre Ward i Oakland i november 2009 fik han store flænger på begge øjenlågene efter adskillige møder med amerikanerens pande.
LÆS ARTIKEL
Kessler bryder med sin managerDet er en øjenskade fra netop kampen i Oakland, som nu får Kessler til at droppe ud af Super Six-turneringen.
LÆS ARTIKEL
Kessler verdensmester efter vanvittigt dramaUnder kampen mod Carl Froch i april, hvor Mikkel Kessler vandt efter 12 omgange, havde han fortsat problemer med sit øje.
Næste år håber han på comeback.
»Jeg er ked af, jeg er røget ud, men nu må jeg pleje mig selv. Vi ses om ni måneders tid, så burde det være i orden«, siger Mikkel Kessler til sine fans.
fortsæt med at læse




























