Der var brede smil hele vejen på det europæiske Ryder Cup-hold, da spillet på Celtic Manor i Wales måtte afbrydes ved mørkets frembrud.
Ganske vist sagde scoretavlen, at europæerne var bagud 4-6 mod amerikanerne, men samtidig var Colin Montgomeries mandskab foran i samtlige seks igangværende matcher. Et flot comeback er dermed under opsejling.




























