Den pakistanske cricketspiller Zulqarnain Haider var en af de dominerende spillere i de første opgør i en serie af fem landskampe mod Sydafrika, men inden det sidste opgør flygtede han fra Dubai, hvor kampene blev spillet.
Han ringede til sin bror og en pakistansk tv-journalist, inden han sprang på et fly mod England, og fortalte, at han havde modtaget dødstrusler på egne og familiens vegne.




























